Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fristelfe til Drukkenskab. 179
noget andet: Brændevin er Lægedom, Medicin,
for hartad alt muligt, indvortes eller udvortes,
»Haar do undt i di Hue
saa er Brændevin gu’e,
haar do undt i di Maw·,
ska do ha aa æ saa«m Slato«.«
Er man forkolet, skal man have en stor Rompuns og i
Seng; har man Tandpine, holdes Brændevin i Mun-
den; Halspine kureres med »udglødet« (afbrændt) Bræn-
devin og Sukker; har man Mavepine, skal man have en
»Bjesker«, en bitter Snaps, en Snaps med Perikum eller
Malurt. Hvor saa Skaden sidder, er Spiritus gærne
»god«. Nogle bruger »fransk Brændevin« ved Saar
eller Forvridninger udvortes-. Andre gør ligesom Store
Lovst; han havde faaet Koldbrand i Tæerne, saa tog
han sin Ragekniv og skar dem af, idet han sagde: ,,Vor-
herre har rigtignok skabt mine Tæer, men han har vel
ikke noget imod, te a pynter lidt paa dem. Men skam-
melig ondt gjorde det, law a kom i ce Mall’e (Marven).«
Han fik en Pot Brændevin til givende at vaske Saaret
i, men drak det hele, idet han mente, at det virkede
fuldt saa godt indvendig brugt som udvendig. Ved saa-
ledes at anvende Brændevin som Lægedom ved mangfol-
dige Lejligheder kan Børn opdrages i en Vane, der
bliver skæbnesvanger for dem senere hen i Livet.
Naar dette nu fojes til, hvad der alt er omtalt i
,,Bondeliv« l.,-k) og man husker paa, at Fællesskabets
og Hoveriets Tid ligger bag ved, hvor hver Bode blev
omsat i Øl eller Brændevin, og hvor det naturligvis
gjaldt ved det fælles Lag for hver at faa Broderparten
af de«gode Sager, saa kan man i Grunden ej undre sig
Sk) 1. Udg. 89 flg., 3. Udg. 99.
12«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
