- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Anden Del /
214

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





214 4. Almuens nedarvede aandelige Eje (Overtro, Lægekunst).

faa vift forestillet mig, at der var noget mærkeligt at fe
ved Kilden. Jeg krob derfor med stort Besvaer op paa
Kirkegaardsmuren og blev ikke lidet forundret ved at se
et ganske almindeligt Vandhul, netop Mage til et, vi
havde hjemme. Rundt om Hullet stod nogle Kar, fulde
af Vand, blandt dem en gammel Fhr med en rød
Næse Han stod for Uddelingen af Vandet. En Fattig-
blok var opstillet ved Siden af ham, og det krævedes,
for at Vandet skulde virke, at man ofrede rundeligt i
den. Ja, Pengene kom ikke saa rigeligt ind som forhen,
det var ikke underligt, at Helbredelserne var faa. Moder
fik Vandet; hvor meget hun lagde i Bøssen, veed jeg
ikke. Derefter førte hun mig ind i Vaabenhuset, hvor
en halv Snes foruden os var i Færd med at tvcette en
eller anden syg Legemsdel i det helbredende Vand. Vi
hilste Goddag, men ingen svarede. Jeg fik da mit shge
Ben vasket, men opdagede uheldigvis i en Krog af Vaa-
benhufet en hel Mængde Stokke og Krhkker, der saae ud
til at have staaet der mange Aar, og udbrød: »Men
hvad er det dog for nogle, Moder?« Moder, som for-
stod, at dette var galt, rystede misbilligende paa Hove-
det, og da vi var færdige og gik ud af Døren, sukkede
hun: »Gud give, det maatte hjælpe!« En ældre Kone,
der samtidig var blevet færdig med at vaske sin syge
Fod, svarede: »Nej, det hjælper saamænd ikke. Han
kunde jo ikke tie stille. Havde du holdt din Mund,
min Dreng, saa kunde du vel ogsaa sat dine Krhkker der
inde som et Minde om din Helbredelfe. Der var en
Gang en Karl, som kom hertil paa to Krykker; men da
han havde vasket sig i det hellige Vand, var Benene faa
raske, som de aldrig havde fejlet noget. Men saa snart
han var kommet uden for Kirkedoren, raabte han til en
Kammerat: »Nu skal jeg.« saa bandede han, »vise dig,
hvor jeg kan løbe!« Men i det samme fvandt Kraften

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/2/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free