- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
60

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

og Haler af Hestene, søle dem til med Skarn og saa fly dem
igjen til Prinsens Sendebud, med det Svar, at før vilde hun sidde
paa Gaden og handle med Jydepotter, før hun vilde enten eje
eller have den danske Stodderprins.

Da Sendebudene kom hjem med den Besked, saa blev den
danske Konge vred og vilde strax have alle sine Skibe i Søen
og sejle over at hævne den Fornærmelse. Men Kongesønnen
bad ham lade det være. Han vilde prøve en Gang endnu
med det gode. Lykkedes det da ikke, saa skulde han nok selv
hævne sig. Saa lod han bygge et Skib, saa smukt og saa kost-
bart, saa man aldrig havde set Magen. Hele Rælingen var
kunstig udskaaren, saa der sprang alle Haande Dyr, baade
Hjorte og Hinde, Løver og Drager, og begge Stævne var lue-
forgyldte. Ræerne var beslagne med Guld, og Sejlene var "af
Silke, hver anden Dug hvid og hver anden rød. Det Skib be-
mandede han med de kjønneste unge Karle, der var at finde i
Landet, og med det sendte han igjen sine visse Bud med Breve
til Kongen af Engelland og til hans stolte Datter, hvori han bad
om, at hun vilde give ham sin Tro og modtage Skibet som hans
Fæstensgave.

Det prægtige Skib løb rask over Havet og lagde til lige
ved den engelske Konges Slot. Det gjorde Opsigt: aldrig havde
de set saa kosteligt et Fartøj. Sendebudene kom i Land og
frembar deres Breve og Ærende, og Kongen trængte nu stærkt
ind paa sin Datter: at saadan en Bejler, saa rig og saa gav-
mild, saa trofast og saa ydmyg som denne Kongesøn, ham
maatte hun da give et gunstigt Svar.

Prinsessen lod ogsaa, som hun vilde betænke sig paa det til
den næste Dag. Men om Natten sendte hun Folk ud og lod
det danske Kongeskib bore i Sænk; og om Morgenen lod hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free