- Project Runeberg -  Danske Folkeæventyr /
158

(1884) [MARC] Author: Svend Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hus, hvor der ikke bode andre end en gammel Kone, Hende
bad Soldaten da saa mindelig, om han ikke maatte blive der
Natten over, og det fik han da ogsaa Lov til. Da de nu rigtig
kom i Snak sammen, saa fortæller han den gode gamle Kone,
hvor ilde han var faren: at han enten inden to Aar skulde be-
drage Kongens Datter, eller ogsaa skulde miste sit Liv; at Prin-
sessen sad i et Stentaarn, som ingen uden Kongen havde Nøglen
til; at det var allerede langt inde i det første Aar, og at han
ikke vidste sine levende Raad. Penge havde han jo nok af,
men hvad godt kunde de her gjøre ham?

»Ja,« siger saa den gode gamle Kone »det skal du endda
ikke være saa vis paa. Nu skal du lade en Guldhjort gjøre,
saa stor, at du kan sidde inde i den, og naar den saa er færdig,
skal du. krybe der ind, og saa skal du leje en, der kan trække
rundt med den.« Og saa sagde hun ham Besked om, hvordan
han i ét og alt skulde bære sig ad. — Soldaten sagde da den
gamle Kone saa mange Tak for hendes gode Raad, og saa
snart det blev Dag, bød han Farvel og vandrede tilbage til
Kongestaden.

Her satte han strax en Guldsmed med alle hans Svende i
Arbejde. De skulde gjøre ham en Guldhjort, saa stor, at han
magelig kunde sidde inde i den, og en Laage skulde sættes paa,
som han kunde krybe ind og ud ad, ligesom han vilde. — Da
Hjorten var færdig, var den saa kunstig gjort, at ingen kunde
opdage, at der var nogen Laage. Soldaten var ikke sen, han fik
lejet sig en Karl, krøb ind i Hjorten og lod saa Karlen trække
afsted med Dyret.

Nu kunde Soldaten spille saa urimelig kjønt — en rigtig
god Røst havde han ogsaa altid haft, og alle Vegne, hvor den
gode Hjort nu kom frem, dér blev Folk staaende: de vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:58:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dafolkeaev/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free