Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kraft. Og ligesaa meget er det i Strid med mine Følelser, naar en Historiker, "der klarlægger Preussens Vækst" i den nyere Tid, ved
saadant Bevis vil godtgøre "de sædelige Kræfters Herredømme i
Historien." Thi jeg har mit eget Begreb om den Moral, i Kraft af
hvilken stærkere Naboer tre Gange sønderlemmede det blødende Polen.
Rent bortset fra 1864 formaar jeg ikke at blive sædeligt begejstret
over, at Preussen 1866 tilintetgjorde Hannover, Hessen-Kassel og
Nassau. Og ingen moralsk Streng i mit Hjerte dirrer af Sympati ved,
at det siden har erobret Elsass-Lothringen fra Frankrig.
Det forekommer mig, at De selv, Hr. Professor! stundom føler Trang
til ligesom at indaande en renere Luft. Saaledes forklarer jeg i
hvert Fald Deres Forsøg paa engang imellem at aabne et Vindue ud
til andre Forhold. Af og til begrunder De nemlig Statens og
Staternes sædelige Værd ved Henvisning til, hvorledes de lige fra
Oldtiden indtil nu har været i Stand til ligesom at slaa Borgernes
skønneste Dyder i lys Lue. "Intetsteds træder den almindelige
Folkemorals Maal saa tydeligt frem som i den Grad, hvormed alle
formaar at give sig hen til Helheden, til det statslige, politiske
Baand, der omslutter alle."
Jeg beder undskylde, at jeg i Sagens og Deres egen velforstaaede
Interesse lukker dette Vindue. Gennem det kommer man nemlig ud til
et helt andet Omraade, Individets, den enkeltes Forhold til Staten.
At Individet i dette Forhold baade har lagt og fremdeles vil lægge
for Dagen mange af sine bedste Egenskaber, derom er der ingen Tvivl.
Men denne Moral er Individets, ikke Statens. Hvis nogen f. Eks.
paastaar, at i Krig, under Pest, i store Folkeulykker udfolder
Mennesket sine bedste Egenskaber, saa er det Mennesket, der her
viser sig sædeligt, ikke Krigen, Pesten, Ulykkerne. Men De har jo
netop taget Afstand fra at bestemme Individets Udvikling som Historieskrivningens højeste Genstand og Maal. De har i Modsætning
hertil foretrukket Staten, den politiske Magt i dens Vorden og Vækst.
Det gælder da om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
