Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubevidst gennemsives de af den, og der gives ikke det Land
i Evropa, hvor ikke Begreberne om, hvad der er tilladeligt
Mand og Mand imellem, opspædes betydeligt, naar Talen føres
over til, hvad der gælder mellem Stater. Alt efter de
forskellige Folkeslags Natur fjærner man det pinlige heri ved
enten underhaanden at smaalee, eller at lade et dog ret talrigt
Parlaments-Mindretal holde paa det modsatte, eller at tage
Vorherre med som Forbundsfælle. Gælder Overfaldet en Magt
udenfor Evropa, er det staaende Skik at lade det foregaa i
"Civilisationens" Navn.
Man dømme om disse Forhold, som man vil. Man se et gryende
Lysglimt af en bedre Fremtid i Nationalitetstanken, der byder
Staten at nøjes med at omfatte kun et enkelt Folk; i den
almindelige Værnepligt, der lader hele Folket føle Tyngen af
Krig og derfor opfordrer det til gennem sine Repræsentanter
at afværge den; i den svage Udsigt til Voldgiftsretter, der
som en øverste Domstol skulde afgøre Staternes Tvisteemner
- én Ting staar fast: Hvo der sætter "Statens, den politiske
Magts Vorden og Vækst" som Historieskrivningens højeste
Genstand, sætter den ikke noget højt Maal.
Jeg veed ikke, Hr. Professor! hvorvidt ogsaa De tager
Landkending af noget af disse tre Tegn paa en bedre Fremtid.
Af Nationalitetsbevægelsen er det i hvert Fald næppe, efterdi
De jo udtaler: "Det er sikkert en falsk Trossætning, at enhver
Nation ogsaa har Ret til at udgøre en national Stat". De søger
derimod bort fra Vanskelighederne ved, som før omtalt, at
vende Blikket fra det umoralske i Staternes indbyrdes Forhold
hen til Individets Moral i dets Forhold til sin enkelte Stat.
Som ovenfor berørt opgiver De her Deres eget Princip og gør
for en Tid Individets Udvikling og ikke Udviklingen af den
politiske Magt, Statens Vækst, til Historiens Genstand.
Men just fordi De kun gør dette for en Tid, faar det ingen
afgørende Følger. De vender blot et Øjeblik – som en romersk
Imperator, der overlistes af naturlig Menneskelighed –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
