- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xvii

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til den Dag, der skulde komme? – Jeg skal ikke misbruge Deres
Fortrolighed, hvis De maatte tilstaa det. Det er menneskeligt
at ytre Svaghed, naar man er for sig selv. Det er nok, naar man
veed at beherske sig overfor andre.

Hvis den politiske Historie ikke var andet end Staternes
indbyrdes Kamp om Magt, saa var dens bugtede Blodstribe knap
værd at følge gennem Tiderne; ensartet, trøstesløs, gentog den
bestandig kun sig selv. Saaledes tager i Afrikas Indre
Negerstaternes Historie sig ud, der med Rette siver ned i
Glemsel: Statslegemer, der gennem Aartusinder krymper sig i
Kamp, skiftevis æde og ædes af hinanden. Hvad er det, der gør
vor politiske Historie til mere end dette? Det er ikke de
menneskelige Individer i og for sig, thi hist som her spilles
Staternes Kamp med menneskelige Brikker; om de er hvide eller
sorte har kun lidet at sige. Nej, det afgørende er,
at ved Siden af vor politiske Historie har løbet en anden, en
Kulturudviklingens Historie, der har kastet paa hin sit
skiftende Skær.

Thi jævnsides med og til Trods for Staternes evige Strid har
der gaaet en virkelig Udvikling, de enkelte Individers,
Slægtleddenes, Folkeaandernes. Dette er Lysstriben i Menneskets
Historie, dens inderste Væsen, der stammende fra Lysets Kilde,
selv lys og selvlysende, higer frem uden Rast, trods Modstand og
Vold, mod sit Ophav. Denne Kulturens Historie i videste Forstand
– Menneskets voksende Kendskab til og Opdyrkning af sig selv saa
vel som af den Jord, hvorpaa det er sat – snor sig langs med den
politiske Historie, ofte vanskelig at holde helt ude fra denne,
thi det er jo de samme Individer, der deltager i begge. Det er
Kulturstrømmen, der er den selvlysende. Men idet der herfra
laanes Ideer og Opfindelser, der tages i Anvendelse i den
politiske Kamp; idet stundom Kulturtrangen slaar Gnister ved
Sammenstød med den politiske Flint, kan det ved en
Øjenforblændelse tage sig ud, som om Lysskæret paa det politiske
Glar betegnede et indre Lys. Ikke saa i Virkeligheden. Der er
Menneskeblod i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free