- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xix

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formaar at vinde Indflydelse paa Statsliv". Tillad ogsaa mig
med et Par Eksempler at paavise det uholdbare i denne Paastand.

Lad os til Eksempel vælge Grækenlands Historie i Oldtiden. De
siger: "Just deri ligger dens evigt uforgængelige Dannelses-
Værd, at i dens mest glimrende Epoker straaler Borgerdyd
uovertræffeligt." Vi forlader ganske vist herved den "voksende
Stats" Omraade og begiver os over paa Individets, dog skal jeg
for en Stund følge Dem ogsaa der. Jeg er ikke blind for det
Forhold, som De fremhæver, men jeg har tillige Øje for det
modsatte: den højt priste atheniensiske Republik skæmmes stærkt
af dens stadige Trang til Tyranner. Spartas haarde Dyd slaar
for ofte Klik overfor persisk Overdaadighed, der som ved et
pludseligt Knæk faar de altfor strengt opdragne til at svigte
baade sig selv og Fædrelandet, for blot engang at nyde ret til
Bunds. Og det uhyggeligste af det hele. Næppe har Grækerne enigt
udført den Heltedaad at drive Perserne bort fra Evropa, førend
deres to Hovedstater, Sparta og Athen, i vild Skinsyge styrter
sig over hinanden og holder ikke op, førend de begge ligger
matte og blødende for Persernes Fødder.

Men selv om alt dette havde været anderledes, hvad Betydning
for Eftertiden fik saa Grækenland, hvad blev der overhovedet
tilbage, naar man borttog dets Billedhugger- og Bygningskunst,
Homer, Tragikerne, Plato og Aristoteles, hele det græske
Aandsliv, den græske Dannelse, heriblandt vel at mærke ogsaa
den historiske Fremstillingskunst? Et vissent Blad, en glemt
Stordaad i Linje med Sesostris’ Bedrifter. Nej, selve den
mærkelige Iver, hvormed man endnu den Dag i Dag hænger ved
Studiet af Forhold og Begivenheder, der i Oldtiden husedes
paa en lille Plet Jord i et Hjørne af Evropa, afgiver det
bedste Bevis for, at det gamle Grækenlands Betydning for os
bestaar i Kulturværdi, medens man kun paa den allerfineste
Vægt kan veje dets politiske Virkning ned til vore Dage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free