- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xxv

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mangestemmig Indsigelse mod, at det skulde "frivilligt have
opgivet eller maattet opgive" den vigtigste af alle nationale
Opgaver, Hævdelsen af sin Selvstændighed.

De svarer hertil: Denne Sundheds-Tilstand er kun tilsyneladende.
Der findes paa Frugten en lille sort Plet, der godtgør, at den
hele er angreben og uholdbar. – Denne sorte Plet, hvorpaa De peger,
er mit Skrift, "Dagligt Liv i Norden i det 16de Aarhundrede". Jeg
skal da søge at berigtige denne Deres Opfattelse, søge at paavise, at
den sorte Plet, hvorom der tales, ikke er tilstede i Virkeligheden,
men kun beror paa en Mangel ved Deres Syn. Jeg beder paa Forhaand
tilgive, at jeg under denne Paavisning nødsages til at tale saa
meget om mig selv.

Jeg er enig med Dem i, at et Skrift af et saadant Omfang, især i en
mindre Literatur, ikke kan fremkomme ved en Tilfældighed. Naar det
ikke er udgivet i Kraft af en Rigmands Lune uden tilsvarende Læsere,
men det virkelig Skridt for Skridt er baaret frem af en vid og
trofast Læsekres, saa har Læsere og Forfatter hver sin Part af
Ansvaret, saa er Skriftet i hvert Fald betegnende for den Smag og de
Stemninger, der paa dets Tid var oppe. Jeg skal da saa objektivt,
som det er mig muligt, søge at bestemme de ydre og indre Betingelser,
hvoraf mit Skrift er fremgaaet.

Hele den kulturhistoriske Strømning, hvorom jeg nys har talt, traf i
Danmark et gunstigt og indbydende Jordsmon. Landet ligger frit og
aabent; intet Fjæld, ingen større Naturhindring stænger Sindet trangt
og Fremskridtet ude; i en sjælden Grad er Danmark tværtimod
tilgængeligt baade tilsøs og tillands. Jævn Velstand har fritaget
Befolkningens Mængde for som andetsteds at stirre trælbundent,
ufravendt paa Arbejdet. De allerfleste har Øjeblikke, hvor de frit
kan se sig om og gennemviftes af Indtryk. Der gives da næppe den
Vraa i Danmark, hvor ikke Forskellen mellem Sejlskib og Dampskib,
eller Landevej og Jærnbane, eller Fodbud og Telegraf, eller gammelt
Ildtøj og Tændstikker, Talglys og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free