- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xxxv

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enten De, Hr. Professor! i min Bog blot kan se "platte
Kleinmalerei" eller Schiller kun veed at sige om Holberg:
"In welchen Schlamm zieht Holberg uns nicht herab!"

Men denne mere almene tyske Mangel har hos Dem, Hr. Professor!
faaet en særlig preussisk Tilsætning. Det Ideal, der foresvæver
Dem, er Manden i Uniform. Livet falder for Dem i to Halvdele,
en højere, hvor man stram og tilknappet udfører sin Embedspligt,
og en anden lavere, der, intet i og for sig, kun har Værd som
Rekrutstof for hin. At sysle med det lavere, som om det var
noget, er lige saa uværdigt for en Mand som at være blot
"Køkkenskriver". En Militær har højere Pligter, han er stadigt
paa Øvelser og nøjes med Kvarter, Forplejning og Sengested, som
det bedst kan falde. Lige overfor mit Skrift ytrer denne Deres
Anskuelse sig som Indignation over, at det handler om det
"daglige Liv", ikke om "hine aandelige og sædelige Rørelser, der
som en guddommelig Arvelod lever i Mennesket, men derimod om
Tilfredsstillelses-Formerne for alle de lavere Fornødenheder,
der har hjemme i det menneskelige Væsens dyriske Del."

I Modsætning hertil paastaar jeg: Livet er en Enhed, det
Menneskelige selv er højere end Uniformen. Enhver Fornægtelse af
denne Enhed fører til Selvmodsigelse, hvad enten Fornægtelsen
saa sker ud fra et Kloster eller fra en Kaserne. Thi hvad
hjælper det at stampe imod Brodden! Den Tilværelse, hvori vi er
sat, det Liv, vi som Mennesker lever, er nu engang for alle
knyttet til Krav paa Føde, Bolig og Klæder, omspændt af
Formerne: Fødsel, Ægteskab, Samliv og Død. Det er den Luft,
hvori vi lever, det er den Idékres, hvorfra Sproget har hentet
alle sine Udtryk, det er det Stof, hvortil vi er henviste for
overhovedet at ytre os i Ord og Handling. Derfor dyrker
Agerdyrkeren Jorden, derfor arbejder Haandværkeren, derfor
handler Købmanden, derfor pløjer Skibene Søen. Tag Bolig, Føde,
Klæder, Forholdet mellem Mand og Kvinde o. s. v. bort, hvad
blev der tilbage af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free