Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lands voksende Indflydelse mod Nord. Men hvorledes var det
muligt for Dem at skrive en saadan blot Danmarks Historie,
naar Historiens Opgave stiller sig for dem som den at
fremstille den voksende Stat, og Danmark ikke var en saadan,
men efter Deres Opfattelse endog hørte til de smaa Nationer,
der enten frivilligt eller nødtvungent havde opgivet at kunne
løse nogen omfattende national Opgave? Ud af denne Vanskelighed
har jeg delvis hjulpet Dem. Jeg har vel ikke kunnet gøre Danmark
til en voksende Stat. Men jeg har kunnet fjærne Grunden til
Deres Tvivl med Hensyn til den nationale Opgave, paavise, at
denne Tvivl beroede paa en Misforstaaelse, og at det danske Folk
nu som før er rede til at hævde sin Selvstændighed og deltage i
de fælles Bestræbelser for Fremskridt og Udvikling.
– Endnu blot et Ord. Jeg skal ikke indlade mig paa nogen Omtale
af Deres paabegyndte Danmarks Historie, da dette vilde føre mig
for vidt. Kun ét Udtryk i Deres Fortale maa jeg berøre. De
skriver om Danmarks Tab af Sønderjylland og 200,000 Danskes
Sukken under fremmed Herredømme: "En Fordel har dog Tiden bragt,
som han [Deres Forgænger Dahlmann] ikke skulde opleve. Først
efter Dahlmanns Død har de haarde Kampe, som Tyske og Danske i
vort Aarhundrede har ført med hinanden, faaet en Afslutning, der
maa anses for definitiv. Det fæstner det Synspunkt, hvorunder
Tingene maa ses, og muliggør en roligere Dom."
De tilgiver, at jeg ikke tager disse Ord alvorligt. Hvis Deres
"voksende Stat" kunde tænkes at trænge til en Middagslur og
udstøde et mæt Suk, saa vilde jeg betragte dette som et saadant.
Thi som Historiker, som den, der just udgiver et Værk herom, maa De,
Hr. Professor! jo vide, at i hele den historiske Tid har Grænsen
mellem Danmark og Tyskland været bevægelig. I tusind Aar har Ebbe
og Flod afløst hinanden, Brændingen snart strakt sig til Kongeaaen,
snart veget til Elben. Hvorfor da nu med ét slutte, at fra nu af
skal Ebbe og Flod ophøre, Bølgen lægge sig og tysk Stormflod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
