- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
6

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning - Skandinaviens Renæssance

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Renæssancen og dens Ytringsformer i Norden. Men møder man saaledes
forberedt, vil man ikke fortryde at betragte den skandinaviske
Form lidt nærmere.

Man vil ved Siden af de ganske vist blegere Farver og mindre
udprægede Omrids her træffe en naturlig Friskhed og troskyldig
Ligefremhed, der uvilkaarligt tiltaler. Man vil hos disse vaagnende
Folk finde mangt et Træk, der minder om deres Barndom
– Oldtidsspor, som her staar friske og paa en ejendommelig
Maade knytter Fortid til Nutid.

Det er denne Overgang fra Middelalderen til den nyere Tid,
som jeg i det følgende nærmere vil betragte; det er med "Renæssancen"
og dens Betydning for Øje, at jeg i det enkelte vil undersøge
Nordens Forhold i det 16de Aarhundrede. Naar jeg, skøndt
Renæssancen i Norden alt bryder frem med Aarhundredet, alligevel
særligt dvæler ved dettes sidste Halvdel, saa er Grunden den,
at en Bevægelse som den nordiske Renæssance, hvortil Stødet
gaves udenfra, kun langsomt forplantedes og lettest forstaaes gennem
Betragtningen ikke af dens Begyndelse, men af dens afklarede
Virkninger. Hvor Forstaaelsen imidlertid kræver det, vil jeg
kaste et Blik snart paa Tiden før snart paa Tiden efter.

Det er Skandinaviens Renæssance, som jeg kommer til at
undersøge – ikke blot Danmarks og Norges. Thi Udviklingen i
disse to Lande lader sig ikke ensidigt udskille fra den fælles nordiske,
ligesom da ogsaa det nuværende Sveriges folkerigeste
Landsdele dengang hørte under Danmark. Fremstillingens Eksempler
vil dog være hentede især fra Danmark og Norge, og jeg
hævder mig fuld Frihed med Hensyn til Omtale af svenske Forhold,
der kun har haft særlig, men ikke fælles nordisk Betydning.

*



Vort Emne – Skandinaviens Renæssance – kunde behandles
paa vidt forskellige Maader. Ingen af dem vil dog fuldt udtømme
det. Man kunde f. Eks. paavise, hvorledes Renæssancens Strøm
gød nyt Liv i Nordens politiske Forhold. Den gav Christian II
hans underlige Blanding af vidt Syn og skummel Kraft. Den
hidførte det stockholmske Blodblad, udklækkede Gustav Vasas
Stordaad, Sveriges Befrielse, og lærte de smaa Hertuger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free