Print (PDF) - On this page / på denna sida - Skovvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jullingsholm mod Øst, træffer man paa en Strækning af 2 Mil 15
Skovnavne, førend man naaer til det Sted, hvor Skovene nu
begynder.[1] Mindet om disse forsvundne Skove lever
endnu som Sagn i Folkemunde og det under Omgivelser, der kun
lidet skal friste til slige Paastande. Og ikke blot Mindet,
men synlige Rester er endnu bevarede i den Mængde Egerødder,
der opgraves paa de mest forskellige Steder fra Agger til Ribe,
i de hele Egestammer, som Aaløbene stundom ved Tøbruddet i
Vaaren har bortført fra Moserne i det Indre af Heden,[2]
og først og fremmest i de endnu levende Rester: de spredte Krat
(Fig. 13). Af disse er vistnok det ved Brejninggaard paa omtrent
20 T. Land det anseligste, men det har talrige Søskende, mindre og
mindre, lige ned til de mange Egepurrer ude i Heden, der vantrevne
og vejrbidte, men endnu ikke kuede, titter grønladent frem mellem
Lyngen.[3] Et afgørende Bevis er det endelig lykkedes
Nutiden at føre, idet man har paavist, at den Al, der nu dækker saa
meget af Hedefladerne og hindrer Skovvæksten, ikke har gjort dette
forhen, men selv er en senere Dannelse, netop fremkaldt ved Skovenes
Forsvinden.[4]
Fig. 13. Egekrat.
(Efter Chr. Vaupell).
Langt vanskeligere end at godtgøre Vestkystens tidligere Skovvækst
vil det være at bestemme, hvor mange af disse Skove der var til i
det 16de Aarhundrede. Det gaar med Skove som med Mennesker: det er
de færreste, hvis Navn og Dødsaar Efterslægten har bevaret. Ved
kun at holde os til dem, der tilfældigt findes omtalte, udsætter
vi os altsaa for at forbigaa mange og derved give et kun svagt og
urigtigt Billede. Men selv om vi med Fare for denne Fejl blot tager
Hensyn til de Skove, der vides at være gaaede under siden Aar 1600:
Skovene ved Agger, ved Holstebro, omkring Viborg, i Lysgaardherred,
ved Ringkøbing, Lundenæs, Gjendrup og Lindeballe,[5] og
vi derhos husker paa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
