Print (PDF) - On this page / på denna sida - Skovvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde der i Aaret 1754 hugges 487 Læs Ved alene til Teglovnen
dér og samtidigt af Egnens Skove skaffes Knæer og Indholter til
et større Skib, som Lensmanden lod bygge.[1]
Samler vi disse spredte Træk, vil det fremgaa, at Skovene i
Danmark i det 16de Aarhundrede maa i Udstrækning langt have
overgaaet Nutidens. Aar 1870 udgjorde det skovbevoksede Fladerum
af Kongeriget omtrent 32 Kvadratmil.[2] Ved senere ihærdig
Beplantning i Nørrejylland er dette Tal (1912) bragt op til omkring
55 Kvadratmil. Vi tør, skøndt slige Beregninger ifølge Sagens Natur
altid er højst usikre, vel næppe anslaa hin Tids Skove til at have
dækket et mindre Fladerum end omtrent 150 Kvadratmil, altsaa en
Femtedel af Landet. Naar da vore Skove endnu trods deres ringere
Udstrækning saa væsentligt bidrager til at give Danmark sit Præg,
hvilken Fylde af Skovvækst maa Landet da ikke have frembudt for en
Betragter i det 16de Aarhundrede!
Fig 14. "Skandinaviens Skovrigdom"
(Efter Olaus Magnus 1555.)
Norge overgik langt Danmark i Skovrigdom. Endnu dækker Skovene dér
omtrent 1200 (geografiske) Kvadratmil, altsaa lidt over en Femtedel
af Landet.[3] Og dog vides de i de sidst forløbne 300 Aar
at have været underkastet en Behandling, der med stigende Voldsomhed
har indskrænket deres Raaderum. Ifølge en maaske noget overdreven
Beregning skal Norges Skove alene i de 20 Aar 1828-48 være forringede
til det halve.[4]
Men hvor stærk end Tilbagegangen monne være, saa frembyder dog
endnu hele Østlandet Holdepunkter nok for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
