- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
34

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg, Bøg, Lind

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der vistnok langt overskrider, hvad der kunde tilkomme Linden
i Forhold til dens Talrighed. Samme Forkærlighed, der troligt
havde fulgt Normannerne paa deres Udvandring til Normandiet,[1]
og Middelalderen igennem havde givet sig Udtryk i Folkevisernes
Fremhæven af Linden paa alle andre Træers Bekostning,[2]
maatte naturligt forplante sig til hin Slægt, der endnu levede og
aandede i disse Sange. Først da Bøgen ved det 19de Aarhundredes
Begyndelse sejrede over Egen, glemtes den gamle Kærlighed, og
Bøgen indtog hurtigt den ledige Plads i Digternes Sange og Folkets
Hjerte. Egen, som naturligt skulde have udfyldt Rummet mellem
Middelalderen og den nyeste Tid, var trods alle ydede Tjenester,
trods det, at dens Glanstid falder sammen med den danske Flaades,
saa at den troligt har tjent til Vands som til Lands, dog
ikke i Stand dertil. Den savnede sine Medbejleres uimodstaaelige
Tiltrækningskraft. Dens Krone var fattig paa Duft og paa Fylde mod
Lindens; den holdt sig altid trangt tilbage, langt bag efter Bøgen,
naar det gjaldt om med Majløv at prise Vaarens Genkomst.


Fig. 31. Eg, næsten kvalt af opvoksende Bøge,
der har berøvet den Sidelyset.
(Efter Chr. Vaupell.)

I Norge udgjorde dengang som nu Gran og Fyr Skovenes Hovedbestanddel;
men hertil kom en langt større Mængde af Eg, end Nutiden kan opvise.
Fra alle Lenene langs Søkysten lige til Trondhjem udførtes ypperligt
Egetømmer,[3] og paa Agdesiden (*c: Nedenæs, Mandals og Lister Len) var Egen saa almindelig, at Bønderne endogsaa byggede
deres Huse af Egebjælker, ja brugte Egetræ selv til Gærderne om deres Kaalgaarde.[4] Kun overdreven Hugst synes at have fremkaldt Egens senere Aftagen.


[1] Johannes Steenstrup: Normannerne I 181-84.
[2] Udvalgte danske Viser fra Middelalderen, udgivne af Abrahamson, Nyerup og Rahbek, Kbhvn. 1812-14. I 55; 64; 242; 243; 248; 250; 257; 277; 300. III 47; 53; 94; 99-100; 231; 232; 237; 319; 344; 372; 383. IV 1; 88; 92; 170; 227; 258.
[3] Norske Rigsregistranter: Søkysten i Almindelighed: II 492; 617; 636. Bergenhus Lehn: I 313-14; 432. II 565. Lister: I 357. II 684. Nedenæs:
II 7; 316; 597-98; 672. Agdesiden i Almindelighed: II 183. Bratsberg :II 315; 542; 598. Akershus: II 315; 352. Bahus: næsten hver Gang Egetømmer omtales. Om Agdesiden se desuden: Norske Samlinger I 593-603. Om Nedenæs: P. Claussøn: Norriges Bescriffuelse. Kbhvn. 1632. S. 49. (Saml. Skrift. v. G. Storm 301-5.)
[4] Norske Samlinger I 594.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free