Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 40 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afskovningens Følger. Sandflugt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som først begynder at lyde i dette Aarhundrede. Aar 1527 hører vi
for første Gang Tale om den fra Rørvig i Odsherred paa Sjælland[1]
(Fig. 37), og Aar 1539 udstedte Christian den Tredje et Forbud mod
at slaa eller oprykke Klittag og Marhalm paa Jyllands Klitter,
hvorved Sandflugt kunde fremkaldes,[2] et Forbud, der naturligt forudsætter, at sligt maa være sket og have vist sine
farlige Følger. Først henimod Aarhundredets Slutning godtgør
imidlertid de hyppige Klager fra næsten alle Landets Egne, at
Sandflugten er bleven til en virkelig Landeplage, mod hvilken
der maa tænkes paa virksomme Midler.


Fig. 37. Egnen om Rørvig.
(Efter Generalstabens Kort.)

Skovenes Rydning synes allevegne at have været den nødvendige
Forudsætning for, at Sandflugten kunde indtræde. Men selve dens
Opstaaen lader til at være foregaaet paa to forskellige Maader.
Den simpleste var den ovenomtalte, at Flyvesandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>