Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den 10de Maj, havde man dengang udsprungne Grene til Valborgs
Dag, den 1ste Maj, og det i saadan Mængde, at Skolebørnene kunde
lave sig hele Løvhytter deraf.[1] Den 8de Marts 1617
saa Christian den Fjerde allerede udsprungne Violer ved
Frederiksborg og en Mængde Træer i Blomst.[2] Ifølge
Tyge Brahes Dagbog begyndte Frøerne at kvække i Dammene og
Svalerne kom tidligere end sædvanligt nu om Stunder.[3]
Regler og Erfaringer bevarede fra hin Tid viser os det samme. Det
hedder saaledes, at "Gøgen kommer 14 Dage før Voldermisse (1ste Maj)
og kukker, indtil den ser den første Høstak i Bygvangen".[4]
Nu for Tiden kommer Gøgen ikke før i Begyndelsen af Maj.
Alle disse Uoverensstemmelser beror dog paa en Forskel, ikke i
Klimaet, men simpelthen i Tidsregningen. Det 16de Aarhundredes
Almanak var 10 Dage bagefter den virkelige Tid; naar man skrev
den 1ste Maj, var det i Virkeligheden den 11te. Fejlen var gammel,
men havde dog stadig været i Tilvækst. Den hidrørte fra, at man i
det 6te Aarhundrede, da Kristi Fødsel vedtoges som Udgangspunkt
for Tidsregningen, var gaaet ud fra, at Aarets Længde er 365 Døgn
og 6 Timer. Jordens Omløbstid om Solen er imidlertid kun 365 Døgn
5 Timer 48 Minutter 48 Sekunder. Det var da disse 11 Minutter og
12 Sekunder, som voldte Forstyrrelsen. Ved hvert 4de Aar at lægge
en hel Skuddag til, havde man hver Gang stillet Almanaken omtrent
3 Kvarter tilbage i Forhold til den virkelige Tid, og i Aaret 1582
var Fejlen summet op til 10 Dage. I den gregorianske Kalender af
dette Aar hævedes den ved med ét at springe 10 Dage over i
Almanaken og fremtidigt at bortkaste en Skuddag for hvert
Aarhundrede og kun beholde den hvert 4de Hundredaar. Men det var
kun de katolske Magter, der gik ind paa denne forbedrede
Tidsregning. I Danmark gennemførtes den først Aar 1700, da Fejlen
var stegen til 11 Dage.[5] I Rusland fastholder man endnu den gammeldags Regnemaade.
Denne rent udvortes og blot formelle Uoverensstemmelse mellem de
klimatiske Forhold før og nu behøver kun at omtales for ikke
længere at skuffe. Større Vægt kunde synes at tilkomme en Forskel,
der udgiver sig for at angaa de virkelige Forhold og er støttet
paa Iagttagelser. Tyge Brahes meteorologiske Dagbog, vor
paalideligste Kilde til Kundskab om Datidens Klima, udviser langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
