Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raaderum, idet de, saaende sig til Siden, i sluttet Trop, stadigt
trængte paa udad og opad imod det kuende Vejrlig.[1] Disse fremskudte
Stillinger maatte, efterhaanden som Skovrydningen senere skred frem,
atter opgives. Men de ikke faa endnu besatte Punkter, som det 16de
Aarhundrede havde inde, gav dette Aarhundrede i Sammenligning med
vort et tilfældigt Skær af højere Middelvarme, hvortil ingen
Virkelighed svarede.
De blot tilsyneladende og tilfældige Uligheder mellem det 16de
Aarhundredes og vort Klima er hermed udskilte. Tilbage bliver
de virkelige Uoverensstemmelser.
Som særligt for det 16de Aarhundredes Klima i Modsætning til
vort maa da fremhæves: et blidere Præg, en ringere Forskel
mellem Sommer og Vinter og en jævnere Fordeling af Regnmængde
og Fugtighed i det hele – lutter Ejendommeligheder, der med
Nødvendighed maa have fulgt af Datidens Skovforhold.
Hvad Klimaets blidere Præg angaar, saa er det noksom bekendt,
hvor overordentlig en Indflydelse Blæsten udøver paa alt
levende. Det er den, der giver Kulden sin Brod, gør den med
samme Kuldegrad dobbelt følelig og virker skadeligt paa
Mennesker, Dyr og Planter. I saa Henseende var Forholdene i
Norden gunstigere i det 16de Aarhundrede. De utallige Skove
brød Blæsten ganske anderledes end nu til Dags. Som lunende
Læbælter skærmede de Landenes mest udsatte Strækninger. Og
inde i Landet paa Fjeld som paa Slette ydede de Ly paa
utallige Steder, hvor Vinden nu har det frieste Spillerum.
Herved fik Klimaet i det hele en blidere Karakter: Blomster
kunde trives paa mangen Plet, der nu er for udsat. Ikke blot
Faarene, men Hestene i Danmark gik hyppigt ude om Vinteren.
At der i det 16de Aarhundrede maa have været en ringere Forskel
mellem Sommer og Vinter, fremgaar ligeledes af Datidens Skovforhold.
Skove udøver en ikke ringe Indflydelse paa Varmefordelingen. De
formindsker Sommerheden ved deres kølende Fugtigheds-Skifte. Og af
samme Grund forlænger de den koldere Aarstid, men samtidigt mildner
de den ved som et loddent Dække at hindre Jordvarmens Udstraaling.
Der maa altsaa i det 16de Aarhundrede have fundet en ringere
Spænding Sted mellem disse to Aarstider.
Nyere Forskninger har ledet til den Antagelse, at Skovrydninger,
naar de foretages i stor Maalestok, har en Stigning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
