Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyreliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var naturligt, at Ulvenes Forekomst i Danmark maatte give
Forholdene et andet Præg end nu til Dags. Hjordene maatte vogtes
med langt større Omhu, Dyrene i Skoven havde ikke saa fredelige
Dage som nu, og selv for Mennesker var det ikke uden Fare at
færdes vaabenløs ved Vintertid i lidet beboede Egne (Fig. 54).
Utallige Beretninger fra denne og en lidt senere Tid melder
ogsaa om sønderrevne Faareflokke, om Kampe mellem Heste og Ulve,
hvor Hingste i Reglen gik af med Sejren, om Vejfarendes Flugt,
naar de overraskedes af de farlige Gæster. Det endnu brugelige
Udtryk for, at noget galt er paa Færde: "der er Uller (*c: Ulve)
i Mosen", har vistnok sin Oprindelse fra disse Forhold. Og et
synligt Minde har endnu hist og her i Landet holdt sig i Sporene
af de Faldgruber, "Ulvegrave", hvori man søgte at fange dem.[1]
Fig. 53. Ulvejagt.
(Efter Neuw Jag vnnd Weydwerck Buch. Frankfurt a. M. 1582.)
Vildsvinet var et langt fredeligere Dyr end Ulven (Fig. 55). Det
levede i god Forstaaelse med Skovens øvrige Beboere og var kun
farligt for Mennesker, naar det blev tirret. Men i saa Fald, især
naar det var blevet saaret paa Jagten, styrtede det sig ogsaa
i blindt Raseri løs paa sine Angribere og kunde blive en yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
