Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 61 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foretage et nyt Angreb. Med Rette nærede Bønderne Frygt for, at
denne Kampmaade kunde blive lige saa farlig for deres egne
løsgaaende Svin i Skoven som for de egentlige Vildsvin
[1]
(Fig. 58). At endnu en god Rest blev tilbage, fremgaar noksom
af, at paa den første Jagt, som Christian den Fjerde selv
foretog sig tre Aar derefter, fældedes atter en Mængde[2]
(Fig. 59). De sidste Vildsvin i Jylland dræbtes i Begyndelsen
af det 19de Aarhundrede.[3]


Fig. 55. En Vildso med Grise.

Skøndt Hjorten er saa fredsommeligt et Dyr, er der dog næppe
nogen Tvivl om, at den Skade, som den i det 16de Aarhundrede
anrettede, overgik baade Ulvens og Vildsvinets Ødelæggelser.
Det var dens Talrighed, der gjorde Udslaget. Nutiden har næsten
ondt ved at forstaa, hvorledes det var muligt under forøvrigt
civiliserede Forhold at bevare en saadan Masse Kronvildt. Det
kunde ogsaa kun ske paa Bekostning af mange andre berettigede
Krav. Hjortene udgjorde Dyrenes mest begunstigede Stand. Ikke
blot var Landet med dets mange Skove som skabt for dem (Fig. 60),
men desforuden skærmedes de ved en Mængde Særrettigheder. Kun
adelige maatte jage og endda kun paa deres egen Grund. De
kongelige Len var fredlyste og ydede saaledes Dyrene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>