Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 74 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Fossen og lytte til dens Brusen. De svømmede selv ud i Elven
og fangede Fisk eller foretrak at hale Laksørredkurve og Aaleruser
i Land og fortære Indholdet. Bestandigt dristigere nærmede de sig
Bøndernes Gaarde, høstede Blandkornet, idet de trampede Byggen
ned og strøg Havren af Straaene og aad den, plyndrede Tørfisk-
Beholdningerne, eller fik ved Kysten fat i Trantønderne, drak
Trannen ovenaf og væltede Leveren ud.[1] De endte
med ved Nattetid at angribe Bondens Indelukke, hvor de altid
vidste behændigt at bortføre den fedeste Buk eller Vædder.
Stundom svømmede de ogsaa ud til Øerne langs Kysten for at
gæste de derværende Kid og Lam. Undervejs kunde man da møde dem,
og var de trætte, søgte de at entre op i Baaden (Fig. 72). Havde
Bonden en skarp Økse hos sig, gjaldt det Bjørnens Forlabber. Men
enkelte paastod dog, at naar man lod den komme op, satte den sig
ganske stille og beskeden i Stavnen.[2]


Fig. 72. Bjørne kryber oo i Skibe.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Et Gode var der i al denne Ufærd: samme Bjørn gæstede aldrig samme
Bondes Gaard mere end én Gang om Aaret og bortførte aldrig mere
end ét Stykke Kvæg ad Gangen, om end den altid valgte det bedste.
Heraf den gamle Regel: at hver Bonde er Bjørnen et fedt Faar
skyldig til Høstkost. Hvor dyre imidlertid den Slags
Underholdninger kunde være, kan ses af, at alene en eneste Bjørn,
der huserede i et Sogn i Listerlen omkring Aaret 1576, ved hver
Nat mellem St. Hans og Allehelgensdag at bryde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>