Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 75 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind gennem Taget paa Faarehusene og medtage et Faar, i Løbet af
tre Aar fik fortæret flere Hundrede Faar, førend den blev skudt.


Fig. 73. En Hunbjørn dræber Hjort i tæt Skov.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Værre var de Scener, hvortil Skoven kun blev Vidne. Her kunde Bjørnen
optræde mere dristigt blandt Vildtet og det løsgaaende Kvæg. Især sagdes
Hunbjørnen, der var den forsigtigste og snildeste, at holde til her. Den l
okkede sit Bytte ind under tætte Grene, hvor hverken Hjort eller Okse
ret kunde bruge sine Horn til Forsvar (Fig. 73). Hvis det var et godt
Rønnebær-Aar, stillede alt sig endnu uheldigere, thi da fik Bjørnen sine
Tænder fordærvede af de mange sure Bær og kunde nu kun læge dem med
varmt Blod (Fig. 74). Saa begyndte Myrderierne i større Stil. Ofte
angreb den da Heste og Køer, sprang paa Ryggen af dem, bed dem over
Boven sugede Blodet af dem og red dem til de styrtede. Var det en særlig
Ildgernings-Bjørn, kunde den stundom blive ved at myrde mere, end den
kunde fortære. Aar 1599 dræbte saaledes en Bjørn i Landvik Sogn i
Nedenæs Len paa en Nat 3-4 Øksne og en anden Nat Heste og Øksne til en
Værdi af 240 Kroner. Kun meget sjældent turde Hestene optage Kampen;
vendte de Baghovene til, var de fortabte, thi saa fik de snart Bjørnen
paa Ryggen. Enkelte, især Hingste, vidste dog at tage imod den. De
vendte bestandig Bringen frem, stødte med Frembenene, der skarpt
beslaaede kunde faa det til at knage selv i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>