Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 80 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Domkirke, for at Klerkene ikke skulde fryse om Fødderne, naar
de læste Morgenmesse. Det var nemlig Skik at skænke disse
hvide Skind – naar man fik dræbt dets uvelkomne Ejer – som
en Takkegave til Erkebispen i Trondhjem.[1]


Fig. 80. Spydramt Bjørn dræbes.
(Neuw Jag vnnd Weydwerck Buch. 1852.)

Skøndt Ulven er et svagere Dyr og langt mere frygtagtig end
Bjørnen, anrettede den dog mere Skade paa Kvæg og Ejendom end
Bjørnen. Det kom for en stor Del af, at den aldrig som denne
nøjedes med et enkelt Stykke Kvæg, men ihjelbed alt, hvad den
fik fat paa, selv om det langt oversteg, hvad den med sin glubende
Appetit formaaede at fortære. I Modsætning til Bjørnen optraadte
den gerne i Flokke, hvorved de enkeltes Mod og Evne til at skade
højlig forøgedes.

Om Sommeren holdt de sig som oftest oppe i Fjelde og Ødemarker,
hvor der var Vildt nok for dem at jage. Det var mere uforvarende,
naar de paa denne Tid havde Sammenstød med Faareflokke. Men naar
Kulden begyndte at tage til, gik de gerne vesterpaa, ud mod
Søkanten. I Flokke paa 30-40 Stykker kom de da ned ad Fjeldene,
en for en, alle sættende Fødderne i samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>