Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 81 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spor, saa at deres Tal ikke kunde kendes. Man mente at kunne
skelne en egen Slags iblandt dem, der var mindre og sortere
end de almindelige Graaben og derhos vildere, thi de sparede
ikke Mennesker, om de kunde komme over dem. De kaldtes
Fjeldskridere og var med Grund særligt frygtede.


Fig. 81. Jacob Gløersen: Bjørnejagt i Nutiden.

Sne og Is var Ulvenes Element. Isen byggede dem Bro til mangt
et Sted, hvorfra Sommeren udelukkede dem, og Sneen skaffede
dem Sejr over mangt et Dyr, som ellers var dem langt overlegen
i Hurtighed og Styrke. Ikke blot Hjorte, men Rensdyr, ja selv
Elsdyr blev deres Bytte, naar de joges ud i dyb, foroven
frossen Sne, hvor de skar deres tynde Ben eller sank igennem,
medens den lettere Ulv snart kom dem i Nakken. Allerbedst gik
det, naar det lykkedes Ulvene at drive dem ud paa glat Is, hvor
Fødderne gled fra dem, saa de uafbrudt faldt (Fig. 83). Men
lykkedes det Elsdyret at faa Bagdelen støttet til et Træ eller
en Klippe, saa kunde det med sine stærke Fremben knuse Panden
paa mangen en Ulv, før Flokken fik det overvældet.

Angrebene paa Bøndergaarde skete ofte efter en vis Plan, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>