Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Norges Dyreliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paastod, at selv en ulvebidt Græstot blandt Høet var nok til
at bringe Smitten ind i en Fæstald. Aar 1570 blev Nedenæs Len
hjemsøgt af en slig Ulvegalskab, og mange Hundrede Køer og
Faar omkom. Fem Aar efter gentog det samme sig. Paa Gaarden
Løland kom nemlig i Vinteren 1575 en gal Ulv farende ind i
Forstuen efter Hunden. Denne smuttede ind i Stuen. Men Ulven
efter, og op i Højsædet, hvor Bonden endelig fik dræbt den med
en Bredøkse. Hvad enten nu Hunden virkelig var bleven bidt,
eller bagefter har fortæret sin dræbte Fjende, vist er det, at
den blev gal, bed andre Hunde, der atter forplantede Sygen til
Lenets Faareflokke.
Fig. 84. Et Elsdyr.
(Efter neuw Jag vnnd Weydwerck Buch 1582.)
Af virksomme Midler mod denne Sygdom kendte man to. Det ene var
den saakaldte Nød-Ild. Den maatte tændes paa den oprindelige Vis
ved at gnide to Stykker Træ mod hinanden. Derpaa fordeltes den
til 4 Baal paa Marken, mellem hvilke man drev Kvæget saaledes,
at Røgen slog sammen over det. Det andet Middel, som det ikke var
Hvermands Sag at skaffe til Veje, bestod i den saakaldte Bu-Sten,
som skulde lægges i det Vand, Kvæget fik at drikke. Ved dens
Kraft standsede Sygen. Senere var det navnlig Taterne, der
paastod at være i Besiddelse af disse mægtigt virkende Stene.[1]
Man tager næppe fejl, naar man i disse Sygdomme blandt Ulvene
ser Grunden til de gaadefulde Omslag fra Talrighed til næsten
Forsvinden og omvendt, som har været betegnende for dette Dyrs
Forekomst i Norden lige til vore Dage.[2] For det
16de Aarhundredes Bevidsthed stod Ulven med Rette som det
uhyggeligste blandt Rovdyrene, og Overtroen anviste Ulven en
fremtrædende Plads i det Underfuldes Verden.
[1] Eilert Sundt:
Fante- eller Landstrygerfolket i Norge. Christiania 1852. S. 152 flg. Hans Strøm: Beskrivelse over Fogderiet Søndmør. Sorøe 1762. I 387.
[2] Broch: Statistisk Årbog
for Kongeriget Norge. Kristiania 1871. S. 607.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0135.html
