Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 85 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om Sommeren opholdt de sig paa Fjeldene i Landets Indre. Men mod
Vinteren tyede de ned til Kysten til de store Skove, hvor de blev
staaende Vinteren over og ernærede sig af Grene, Bark og Mos af
Træerne. De var meget regelmæssige med dette deres Vinterophold.
Hvert Elsdyr søgte nøjagtigt til den samme Skov, hvor det først
var kommet som Barn, og vedblev hermed til sin Død. En enkelt
Mand kunde saaledes i sin Skov have indtil 50 Elsdyr staaende.
Man fredede om dem, idet Skovens Ejer aarligt kun skød 3 til 4
af dem og lod Resten ved Vaaren gaa til Fjelds. Denne
Vinterslagtning gav et betydeligt Udbytte, thi et Elsdyr svarede
i Kød til to Okser, og dets Hud gjaldt ligesaa meget som tre
Hjortehuder. Faa Forhold viser os saa tydeligt Forskellen mellem
dengang og nu som disse fredeligt ventende Elsdyr i de længst
forsvundne Skove, et Sindbillede paa Naturens daværende Rigdom.


Fig. 86. En Elgfamilje.
(Efter Maleri af Axel Borg.)

Det var imidlertid klart, at dette Forhold ikke kunde vedblive.
Navnlig var det uforeneligt med Krudtvaaben. Den første Virkning af
disse viste sig i en kongelig Forordning af 1573, hvorved det forbødes
at skyde Elsdyr til urette Aarstider,[1] et tydeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>