Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 87 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Dyreliv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slagtede Kvæg. De, der slap ned til Kysten, fik lignende
Behandling af deres Værter dér. Og hvad Mennesker ikke nedlagde,
sønderreves af Ulvene i den dybe Sne. Hermed forsvandt Elsdyrene
ganske fra det sydlige Kystland og udtyndedes stærkt i hele det
Søndenfjeldske. Om deres tidligere Talrighed kan man danne sig
et Begreb, naar man hører, at de ikke blot i Skovene langs
Kysten, men helt op i Gudbrandsdalen, ved deres Horn og Huder i
lange Tider, indtil Geværer ret kom i Brug, havde udgjort en
betydelig Indtægt for Befolkningen.[1]


Fig. 89. Isranunkel eller Renblomst.


I Sverige, hvor Elsdyr forekom vistnok fuldt saa talrigt som i
Norge, synes man tidligt at have ikke blot jaget dem som Vildt,
men ogsaa med Held forsøgt at tæmme dem til Husdyr. Deres
Fromhed og store Styrke gjorde dem særlig skikkede hertil. Et
Elsdyr kunde med Lethed trække en tungt belæsset Slæde, som
en enkelt Hest eller tam Ren ikke kunde rokke af Stedet (Fig. 87).
Efter alt at dømme var Elsdyret i Sverige i det 16de Aarhundrede
ikke blot et efterstræbt Storvildt, men tillige et almindeligt og
trofast Trækdyr, der paa Grund af sin Godmodighed nød en særlig
Frispas (Fig. 88).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>