Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tomterne af omtrent 100 forladte Bosteder, og det samme er
Tilfældet paa Øens Nordside. Ingø var engang saa bebygget, at
hele Øen lignede en By; i Aaret 1720 var dens Kirke endnu
Hovedkirke og havde egen Præst. Nu er Kirken nedreven, og Øen
tæller kun 50 Beboere. Paa lignende Maade er det gaaet Hjelmsø
og Maasø. Magerø har nu kun en Snes bosiddende Mænd. Fordum
havde den ikke mindre end 6 Kirker. Blot en af disse er tilbage,
og den er endda bestemt til at nedrives. Stappen talte engang et
Par Hundrede Beboere, nu er den øde. Saaledes kunde man blive ved
lige til Landets Grænse (Fig. 121). Overalt har siden hine Dage
den samme Aarsag, Skovenes Rydning, haft den samme Virkning.[1]
I nær Forbindelse med Befolkningens ejendommelige Fordeling over
Landets forskellige Egne staar et andet Forhold, Forholdet mellem
Land- og Bybefolkning. Sammenslutningen i store Byer hører
fortrinsvis den nyere Tid til. Medens saaledes endnu i Aaret 1769 Bybefolkningen i Norge kun udgjorde 65,000 Mennesker, det er 9 Procent af Landets hele
Indbygger-Antal, var den i Aaret 1875
vokset til at udgøre ikke mindre end 333,000 Mennesker, det er
over 18 Procent af Landets samlede Folkemængde.[2] I Aaret 1900 var den naaet til næsten det dobbelte Antal, 635,000
Mennesker, det er 35 Procent af den samlede Befolkning. I Danmark
talte Aar 1911 Bybefolkningen lidtover 1100,000, Landbefolkningen
lidt over 1600,000 Personer.
Forholdene i det 16de Aarhundrede, hvor Landbrug og Fiskeri
udgjorde Nordens Hoved-Erhverv, medens Industri og Handel
langtfra havde naaet den Højde som i Nutiden, medførte naturligt,
at Befolkningen var jævnt fordelt over Landet og ikke droges
til Byer. Rigernes ringe Folkemængde tillod heller ikke en slig
Ødslen med Kræfter. Landbrug og Fiskeri krævede et vist Antal
Hænder, uden hvilken Driften vilde gaa i Staa. Paa disse Omraader
træffer vi derfor en mærkværdig Lighed mellem de forskellige
Tidsaldres Forhold. Bøndergaardenes Antal i det egentlige Danmark
har saaledes vistnok i lange Tider kun i ringe Grad forandret sig.
I det 16de Aarhundrede var det som i Aaret 1873: omkring 70,000.[3]
En tilsvarende Mængde Familjer var altsaa naturligt henvist til
disse Gaardes Dyrkning, og først den Rest af Befolkningen, der
overskred dette Tal, behøvede at søge andet Erhverv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
