- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
138

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilraadeligt at ansætte tyske Lensmænd i Danmark, hidførte
danske Lensmænd i Norge. Stemningen her var ikke gunstigere for
de Indtrængte end i Danmark, men Modstandskraften var ringere.
I Bergen, der fra gammel Tid var Tyskernes faste Borg i Norge
(Fig. 144), udførte de Danske dog et godt Stykke Arbejde. En
Række af dygtige Lensmænd bekæmpede her med Kraft Tyskernes
Overmod og tvang dem sejgt og ihærdigt tilbage indenfor
rimelige Grænser. Danske Mænd genvandt Bergen for Norge. Og til
Gavn for Norge i det hele blev vistnok ogsaa den Strøm af
danske Præster og Skolemænd, som det genoplivede Universitet
gød op over Landet. De var saa flinke, som de kunde skaffes, og
voksede inderligere fast med Befolkningen end Lensmændene, hvem
Ejendommene i Hjemmet som oftest kaldte tilbage.

Foruden Tyskere indvandrede ogsaa paa lignende, halvt umærkelige
Vis, men langt fra i samme Omfang, Englændere, Skotter og
Hollændere. I Danmark søgte de især til Helsingør, i Norge til
Bergen og Stavanger. Den Tilførsel af friske Kræfter, som
herigennem fandt Sted, hemmedes efter Aarhundredets Midte dog
ikke lidet ved trykkende religiøse Bestemmelser. Der afkrævedes
nemlig de Fremmede en Trosbekendelse, der indtil det mindste
stemmede med Luthers Lære[1]. De fleste af
dem var flygtede hjemmefra for deres Tros Skyld, saa det var kun lidet
sandsynligt, at de skulde ville underkaste sig ny Trostvang.
De bedste blandt dem søgte da ogsaa andetsteds hen.

Som Lejetropper gjorde ogsaa enkelte af disse Folk, og da især
Skotterne, mere kortvarige Besøg i Norden. De synes at have
været bedre ansete end de tyske Landsknægte og havde den
Fordel at kunne bruges baade til Lands og til Vands. Frederik
den Anden paatænkte endog at holde skotsk Besætning paa
Kronborg, men opgav det atter og afskedigede Mandskabet af
Frygt for Faren ved at holde fremmed Besætning i Landets
vigtigste Fæstning.[2] Den Vandrelyst og Trang til
Eventyr, som udmærkede Skotterne i dette Tidsrum, drev dem
ofte til, efter at de var aftakkede som Soldater, at strejfe
Landene rundt som Bissekræmmere eller blotte Landstrygere. Som
saadanne optraadte de baade i Danmark og Norge. Helt over til


[1] Danske Magazin V 223-24.
Ny Kirkehistoriske Samlinger IV 234-41.
[2] Rigsarkivet. Sjællandske Tegnelser 3 og 22 Maj 1580.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free