- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
152

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvo, der fremtidig gør sligt, skal straffes, som om han husede
og hælede fredløse Folk. Og hvo, der kan overkomme en Tater,
maa straffe ham paa Livet og frit beholde, hvad Gods Tateren
havde med at fare. Den Lensmand, der ikke paagriber Taterne
i sit Len, skal erstatte al den af dem forvoldte Skade.
[1]

Det var unægtelig haarde Vilkaar for de ulykkelige Tatere;
Rævene, ja selv Ulvene i Danmark var nu bedre stillede end de.
Alligevel forslog Midlet dog ikke til at fordrive dem. Det var et
Folk, hvis Evner i Aarhundreder var blevne udviklede under ilde
Behandling. Vedhængende som Burrer, hjemløse som Trækfugle, sky
og uimodtagelige for mild som for haard Paavirkning, hungrige som
Ulve, lydløse og klartseende som Katte i Mørke, levede de kun i
Øjeblikket, kunde glæde sig som Børn, naar de havde kortvarig Ro,
og døje ondt paa deres endeløse Togter i en Grad, som ingen
Landsknægt havde drømt om. De fortrak altsaa ikke, de veg
allevegne, men blev dog i Landet. Hvor skulde de ogsaa drage hen?
Gik de til Frankrig, blev de dømt til Galejerne, i Tyskland var
de fredløse, og i Nederlandene havde de deres Liv forbrudt. Det
eneste, der opnaaedes ved Christian den Tredjes Befaling, var da
kun, at de splittedes i mindre Hobe og planløst joges fra Landets
ene til dets anden Ende, forfulgte, hvor de dukkede op, men
forsvundne, naar de skulde gribes, sporløse og uhyggelige som
Børn af Mørket.

Hvor frugtesløs Kampen var fra Regeringens Side ses bedst af, at
syv Aar efter maatte Frederik den Anden udstede et ganske
lignende Brev med samme Trusler, samme Fordømmelse og samme –
Resultat.[2] Det haabløse i
Foretagendet lader sig ligesom forfølge efter Brevenes Retning. Først var Jylland den
mest befængte Landsdel; Aar 1570 rettes Kongebrevet mod Fyn, hvor
der udtrykkeligt siges at skulle være en stor Hob Tatere;[3] Aar 1574 udstedes der Befaling til særligt at gøre Jagt efter dem
paa Sjælland.[4] Endnu i Aaret 1578
optræder der dog en større Bande ved Turebyholm, afbrænder en Bondegaard i Dalby og
drager uhindret videre ad Holbæk-Kanten til.[5] I Aaret 1584 omtales, at de
i Hobe paa over hundrede strejfede om i Norge. [6]
Endelig Aar 1589 hedder det, at de i "noget Antal fast allevegne
omstrippe". Det samme Udfald altsaa. Taterne jagne fra Landsdel til
Landsdel uden i Virkeligheden at fortrænges fra en eneste af dem.


[1] Brevet er aftrykt blandt Bilag til F. Dyrlund:
Tatere og Natmandsfolk S. 366-67.
[2] Danske Magazin VI 56.
[3] Brevet
er trykt blandt Bilag til F. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk. S. 368-69.

[4] Samme Skrift S. 294.
[5] Rørdam: Kjøbenhavns
Universitets Historie IV 292-93.
[6] Norske
Rigsregistranter II 563-64.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free