Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Norge, der, førend Udvisnings-Ordren udstedtes, var bleven
tvungen til at være Trommeslager paa Bergenhus. Hans Fader var
bleven dræbt af Fogden paa Vesteraalen, og selv løb han bort
nordpaa efter sin Hustru. Han fangedes imidlertid atter og fik
paany Lov til at gaa løs omkring; men da han engang saa sit Snit,
dirkede han Laasen op for en dødsdømt Fange og flygtede i
Forening med denne. Begge blev paagrebne og henrettede.
[1]
Men hvad der undrer, er den forbavsende Sejghed, hvormed
Taterne holdt ud i den ulige Kamp mod Samfundet. Overalt de
tabende og forfulgte, var de ved Aarhundredets Slutning dog
ligesaa uforsagte og ligesaa talrige, som da Udvisningen begyndte.
Vi har allerede set, hvorledes de i Aaret 1595 vovede sig under
Visitatsen ind i Stubberup Kirke. Aar 1583 den 10de Januar havde
"Kong Andreas Holst" Dristighed nok til i storladent Optog med
120 Mand og 24 Heste at vise sig ved højlys Dag i Ejdersted,
hvor de huserede ilde i 5 Dage, førend de forsvandt.
[2]
Aar 1595 optraadte en større Bande lidt nord for Mariager Fjord,
og skøndt fire af Høvedsmændene sattes i Jærn, lykkedes det
tilsidst dog alle at undslippe.[3]
Statens og Kirkens forenede Magt kunde ikke tilintetgøre dem.
Men hvad Modstand ikke formaaede, det har siden Tilslutning mægtet.
Taterfolket i Norden er nu efter en trehundredaarig Kamp enten helt
bukket under, som i Danmark, eller paa Veje dertil, som i Norge og
Sverige, paa Grund af, at det har modtaget Befolkningens udstrakte
Haand. Den raktes af de laveste Lag. Men da Taterne efter lang
Nølen gav efter og indoptog i sig alle de Landstrygere, som
paatrængte sig dem, gik deres Særpræg, deres Sprog, Folket selv til
Grunde. Natmændene i Jylland, Fanterne i Norge er kun den urene
Blandingsrest, der nu er tilbage.
Vi har hidtil betragtet de i det 16de Aarhundrede indvandrede
Tatere blot fra den øvrige Befolknings Synspunkt. Lad os, hvor
vanskeligt det end falder, søge at trænge ind i Taternes eget Syn
paa Forholdene for saaledes at naa til en fyldigere Forstaaelse.
Hvad var deres Liv andet end en Række af skiftende Forhold, der,
ligesom hos Dyret, prægede i deres Sjæl en tilsvarende Række af
stærke, men uforbundne Indtryk! Disse evige Vandringer gennem
Skovtykninger og over Fjelde, i Maanelys og Mulm og Mørke; de
natlige Plyndringer; Hunger og Kulde i Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
