Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 175 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forslog lige lidt, om man efter Bærestolens Anvisning fastgjorde
Vognkassen ved Remme paa Bærestængerne, eller man naglede den
fast dertil. Hjulene meddelte den troligt hvert eneste Bums.
Kurfyrst August, Frederik II, Enkedronning Sophia og hvad de
alle hed i det 16de Aarhundrede havde haft fuldkomment Ret:
Sligt kunde kun afhjælpes ved Ophængning. Skade blot, at deres
Ophængningsmaade havde været forkert.


Fig. 177. Vogne paa Gammeltorv i København i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede.

Endelig fandt man den rette Ophængsform. Det var det 16de
Aarhundredes gamle Tanke, blot vendt om. Ikke Vognkassens Tag,
men dens Bund var Stedet, hvori eller hvorunder de bæende
Remme skulde være fastgjorte. Atter voksede da op fra Aksen
indenfor hvert Hjul de fire fordums Sengestolper, om end
kortere end tidligere, og i disses Hoveder ophængtes Vognkassen.
Karrosser af denne Art (Fig. 180) vides at være anvendte i
Sverige i Slutningen af det 17de Aarhundrede. Men de bærende
Stolper var dog endnu for svage. Ophængningsmaaden viste sig
først praktisk, da man i det 18de Aarhundrede fandt paa at lade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>