Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om at holde Veje og Broer i Orden, som udgik under ham og uden
Tvivl blev tagne til Følge, saa kan vi heller ikke afkræfte
denne Dom. Men man forstod blot dengang noget andet ved, at
Vejen var i Orden, end nu til Dags. Datidens Fordringer
indskrænkede sig til, at det skulde være synligt, hvor Vejen
gik, den maatte være bred nok til én Vogn,
[1] –
mødtes derimod to, maatte den ene køre "af Vejen", det er:
ud i Marken, – og endelig maatte der paa Vejen ikke findes
uovervindelige Hindringer, saasom Aaløb, der ved for høj
Vandstand kunde umuliggøre Færdslen. Naar da altsaa
nogenlunde tydelige Mærker langs Vejkanten angav, hvor den
alfare Vej gik, naar Stubbene i Skovvejen ikke var for høje
eller Pladsen for snæver mellem Træer eller Gærder, og naar
Træbroer førte over de dybeste Aaer, som man havde at passere,
saa maatte Vejen erklæres for "redelig". Om stenbygte Veje
i Nutidens Forstand, om gennemskaarne Bakker eller sligt var
der selvfølgelig ikke Tale. Vejene vedligeholdtes paa den
Maade, at Bønderne, naar det blev for galt, befaledes at møde
for at fylde Jord i de opkørte Hjulspor. Hvis dette ikke
forslog, og der endnu var dybe "Pudser" tilbage, klarede man
Sagen ved at vælte Kampesten ud i de værste Huller. Et Par
Eksempler paa "onde Veje" vil tydeliggøre os Tilstanden.
Mellem Sæbygaard og Nakskov blev ifølge Enkedronning Sophias
Udsagn Bøndervognene, der skulde føre Varer til Købstaden,
undertider siddende fast i Æltet.
[2]
Naar det faldt ind med Regn i længere Tid, var Vadestedet(!) paa Vejen mellem
Holbæk og Ringsted farligt at passere.
[3] Paa Vejen
mellem Horsens og Skanderborg maatte man stundom vente to, tre
eller flere Dage, før Hansted Aa var til at komme over.
[4]
Hovedvejen mellem Odense og Middelfart kunde Aar 1594 kun
befares ved Sommertid og i godt Vejr.
[5]
To Aar efter Istandsættelsen, 1596, erklæredes Vejene om Odense atter for
"meget onde" og maatte paany tages under Arbejde.
[6]
Aar 1577 blev Broerne paa den stærkt befærdede Vej mellem Køge og
København tilligemed Vejen selv underkastede en Hovedreparation;
[7]
1594 var Tilstanden saaledes, at flere Broer manglede, og andre
maatte man med stor Livsfare age udenom, altsaa igennem Aaen.
[8]
Om alle Vejene i Nordsjælland og omkring København hedder det 1562,
at de var dybe, onde og tillige saa smalle, at en Rustvogn ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
