Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gedser - Hotel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og overlod Kromanden den med Ager og Eng, Brændsel saa meget som
han lystede, Olden til 20 Svin og endda et Stykke af Gedsergaards
Jorder frit og kvit uden en Skillings Afgift, mod at han til
Gengæld ikke var ublu mod sine Gæster og først og fremmest
sørgede vel for Hertugen og hans Folk.[1] Hendes Valg
af Kromand var vistnok heldigt, skøndt han bar det ildeklingende
Navn: Matthias Røver. Det var en af de mange fordums Tjenere hos
Frederik den Anden, som Regeringsraaderne gav Afsked, men
Enkedronningen atter ansatte hos sig. Han havde i sin Tid været
"Enspænder" som det kaldtes, det vil sige kongeligt Sendebud og
Brevdrager, og som saadan gjort mangen Rejse i Tyskland.
[2]
Han var altsaa i Stand til at forstaa sine Gæsters Sprog. Og en
ikke ringe Anbefaling for ham var det, at han nylig havde været
hos Hertug Ulrik i Mecklenborg og dér afhentet Dronning Sophias
Barndomsveninde, Hippolyta Passow, for at være Dronningen til
Trøst i hendes Sorg.[3]
Han overtog altsaa den ikke
uvigtige Post og styrede den til Tilfredshed. Men allerede Aar
1590 døde han.[4] Enkedronningen ansatte da en ny
"Enspænder" i den ledigblevne Plads og gav ham et Magtomraade,
der ved sin næsten pudsige Overdrivelse viser, hvilken Vægt hun
tillagde Stillingen. Foruden sin Forgængers opnaaede Goder fik
han endnu mere af Hovedgaardens Jord og derhos Bestyrelsen af
Landtungens Skove og Opsynet med Gedsergaard selv, saa at nu
Gaarden kom til at staa under Kroen.[5] Hvorledes
dette skulde være endt, hvis man var blevet ved at gaa frem
paa denne Vis, er ikke let at sige. Buen slappedes imidlertid,
da Hertug Ulrik døde 1603, og Gedser Kro derved sank ned til
at være, hvad den var, en slet og ret Kro, om end paa et af
Landets mest befærdede Punkter.
Maatte Kroer fremtvinges andre Steder, saa kom de af sig selv
i et Par af de største Byer. I Bergen,[6] København
og navlig Helsingør skød det op som Paddehatte med Herberger,
hvor man kunde faa Natteleje, "en Pot Øl eller otte", som
Datiden udtrykte sig,[7]
og muntert Selskab til
enhver Tid af Døgnet. Men Ulykken var, at de var af den laveste
Art, Steder, hvor en Pung saa let kunde blive borte, og ingen
var sikker for et Ølkrus i Hovedet eller et Knivstik i Brystet.
Alt kunde være besørget, førend Byvagten fik saa meget som
banket paa Forstuedøren. Især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
