Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 212 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herberger i Norge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norge var, hvad Rejse angik, de store Modsætningers Land. Her
fandtes baade de mest ufarbare Egne i Norden og de forsynligst
indrettede Nattely for Rejsende. Befolkningens Begreber spændte
over saa vide Modsætninger som: at det var "mod Landsens Manér"
at tage Penge for Gæstfrihed, – lige til at Præster, som f. Eks.
Præsten i Lindaas 1610, fik kongeligt Privilegium paa at maatte
holde Kro.[1]
Vil man anskueliggøre sig denne Spændvidde
i Tankegang og Forhold, sammenstille man blot følgende to
Beretninger, der hver især bærer Sandhedens Præg.


Fig. 217. Nordisk Gæstfrihed.

Den brave Præst i Bergen, Absalon Pederssøn, skriver: Sandelig,
en from, gudfrygtig og tugtig Person kan vel drage fra Baahus
og til Vardøhus, hvilken Rejse er længere end tre Hundrede Mile,
og skal ikke fortære en Daler. Ja, de ere glade, at dennem
skeer den Ære, at man vil æde og drikke med dennem (Fig. 217).
Der var en norsk Mand, som sejled herfra og til Danzig og laa
udi Herberg dér. Og der han vilde drage ud af Herberget, da
æskede Herbergersken Betaling for Øl og Mad. Han spurgte, om
han skulde betale Øl og Mad; Værtinden mente: Ja. Han sagde,
det var ikke Sædvane udi Norge at tage Penninge for Øl og Mad.
Kvinden sagde: Det var Sædvane udi deres Land. Da sagde han:
O, du hellige Land, Norge! det første, jeg faar dig at se og
kommer med mit Legeme paa Landet, da skal jeg falde paa Knæ
og kysse dig. Som han og gjorde".[2]
– Omvendt hedder det lidt senere i en Regerings-Indberetning fra Norge: Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>