Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frygt for Rejsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men ved Siden af denne Glæde over de fremmede gik der en
naturlig Frygt for, hvad de vel kunde føre i deres Skjold.
Mistænksomhed avledes af de stillestaaende Forhold. Et berettiget
Udtryk fandt denne Følelse i de strenge Forholdsregler, der toges
med Hensyn til de Rejsendes Pas. Uden skriftlig Tilladelse fra
Kongen maatte ingen tilstedes at komme ind i Landet. Ved hvert
Færgested skulde man undersøges og standses, hvis Passet ikke var
i Orden. Lignende Undersøgelser skulde finde Sted i Byporten,
hvor man drog ind i en Købstad for at søge Natteherberge.[1]
Der var store Bøder for Værter, som ikke anmeldte de Gæster, de
husede.[2]
Ved Bortrejsen var lignende Omstændigheder.
Enhver, Indfødt som Udlænding, der drog fra et "Land" til et
andet, det vil sige fra Sjælland til Fyn eller fra Fyn til
Jylland, skulde være forsynet med skriftlig Tilladelse til at
foretage Rejsen.[3]
Og forlod man en By for at nedsætte
sig i en anden, havde man at medbringe Skudsmaal fra Borgerne i
den første for, hvorledes man havde opført sig.
[4]
Disse Bestemmelser var især i Søbyer, og først og fremmest i
Helsingør, vanskelige at gennemføre. Trods de haarde Straffe
for uanmeldt at hidbringe og huse fremmede – Tab af Skib og
Tab af Formue[5] –
blev Forbudet dog ofte overtraadt
og kunde ikke overholdes. Selv den største Aarvaagenhed kunde
ikke passe paa de Hundreder af Joller, der i den travle Tid
daglig lagde til Land fra de ventende Skibe. Og Værterne i
Land hverken kunde eller vilde anmelde hver drukken Gæst, der
ikke kom ombord, før Mørket faldt paa. Det var Følelsen af
denne Uformuenhed, der gav Frygten sin Brodd og hidsede den
levende Indbildningskraft. Hertil kom, at Datidens Krigsbrug
tillod Anvendelsen af Midler, som Nutiden fordømmer.
Udsendelsen af Snigmordere, Mordbrændere og slige Folk var
ingenlunde ualmindelig. Det er da let forstaaeligt, at
Regeringen var paa sin Post og med Flid søgte at fremkalde
den største Mistænksomhed overfor Rejsende. Aar 1541
paastodes det, at der var ankommet lejede Mordbrændere til
Danmark, og Aar 1563 gik Rygtet, at Kongen af Sverige skulde
have hidsendt flere Hundrede saadanne for hemmeligt at sætte
Ild paa Byer og Herregaarde. Begge Gange tog Regeringen Sagen
i sin Haand, ikke for at berolige Stemningen, men for at
paabyde den størst mulige Forsigtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
