Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. 115. 1 Jeg gaar ligesom Kinch (Ribe Bys Historie S. 505) ud fra, at Byernes
Indbyggerantal i det 16. Aarhundrede findes ved at multiplicere Væbningens Antal med 8. Kun for Bergens Vedkommende gør jeg en Undtagelse, da jo som bekendt Tyskerne paa
Bryggen skulde være ugifte; ganske vist omgik man efter Evne denne Bestemmelse, men under
disse Forhold bør dog vistnok her Væbningens Antal næppe multipliceres med et højere
Tal end 5. Bergens Væbning angives i Danske Magazin 4. Række II 403 (Sigvard Grubbes
Dagbog) til Aar 1599 at have udgjort 3000 Mand. Sagen og Foss: Bergens Beskrivelse.
Bergen 1824. S. 716 har det fejlagtige Tal 300. I Haandskriftet (Kgl. Bibl. Uldallske Smlg. no. 449 4to. S. 113), der er den fælles Kilde, staar "ter mille".
– 2 Nyt Historisk Tidsskrift I 199. Borgervæbningen 1641. Joh. Grundtvigs Resultat er
langt lavere, idet han (Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872 S. 213) antager, at
København Aar 1645 kun har haft 10,867 Indb. Fr. Hammerich (Historisk Tidsskrift 4. Række
II 50-51) mener derimod, at København i Midten af det 17. Aarhundrede har haft lidt over
40,000 og i Slutningen af det 16. Aarhundrede 25,000 Indbyggere. Dette sidste Tal naar han
ved at multiplicere Borgervæbningens Antal: 1641 med 15.
– 3 Henrik Ranzau anslaar Antallet af Borgerne (numerus civium) i Flensborg til 1,134.
Ved cives maa her forstaas enten de Skatteydende eller
Medlemmerne af Væbningen, ikke Beboerne i Almindelighed (Mænd, Kvinder og Børn),
da Tallet i saa Fald vilde være meget for lavt, naar Flensborg betegnes som Sønderjyllands
største By. Westphalen: monumenta inedita Tom. I col. 54.
– 4 Westphalen: monumenta inedita Tom I. col. 56-57.
S. 116. 1 Hans Forssell: Sveriges inre Historia. Stockholm 1875. II 81. De
Skatteydendes Antal: 890.
– 2 Nyt historisk Tidsskrift II 201. Malmøs Borgervæbning 681.
– 3) Kinck: Ribe Bys Historie. Ribe 1869. S. 505.
S. 117. 1 Danske Magazin 3. Række II 183-84.
S. 118. 1 Peder Claussøn Friis: Samlede Skrifter v. G. Storm. S. 322. Broch:
Kongeriget Norge og det norske Folk. Kristiania 1876. S. 120.
– 2 Ludvig Daae (Norsk hist. Tidssk. III 1.252) betegner Peder Claussøns Angivelse af
Stavangers Størrelse som overdreven og har maaske Ret heri. Men L. D. begaar en lignende
Overdrivelse blot i modsat Retning ved at paastaa, at Stavanger "var i Virkeligheden kun
en lille Biskopsflække". Hans eneste Støtte herfor, at dette var Tilfældet med – Hamar, beviser intet.
S. 119. 1 Nyt historisk Tidsskrift II 199-201. At Roskilde var større end Køge
fremgaar af Suhm: "Nye Samlinger til den danske Historie III 102-3 og H. Rørdam:
Københavns Universitets Historie II 432. Anm. 2. Om Nakskov se tillige Nyt historisk Tidsskrift V 191.
– 2 Historisk Tidsskrift V 2-34.
– 3 Statistisk Aarbog for Danmark 1912 Tabel 3.
S. 122. 1 Suhm: Samlinger til den danske Historie II 2, 133.
– 2 Danske Magazin 3. Række II 183.
– 3 Norske Magasin I 273-74.
– 4 Den anseelige Stad Helsingørs Beskrivelse. Aalborg 1757. S. 246.
– 5 Terpager: Ripæ cimbricæ. pag. 729.
– 6 Suhm: Samlinger til den danske Historie II 3, 2.
– 7 Se f. Eks. Rørdam: Københavns Universitets Historie IV 152.
S. 123. 1 Troels-Lund: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede. 20 Cap.
– 2 Ferdinand Lund: Udkast til en Indledning til Tabellerne over Vielser, Fødsler og
Dødsfald i Kongeriget Danmark. Kbhvn. 1873. S. XIX og XXXIII.
S. 124. 1 Historisk Tidsskrift 4. Række 6. Bind. Literatur S. 162-65.
– 2 Historisk Tidsskrift III 30 og 37.
– 3 Wegener: Historiske Efterretninger om Anders Sørensen Vedel. Folio Udgave. S. 96-97. – 4 Samme Skrift S. 215. Anm. 12.
– 5 Rørdam: Københavns Universitets Historie III 613.
S. 126. 1 Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun V 277-78; 280; 283-88; 290; 292.
– 2 Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur udg. af Lange. 1848. 2. Aargang. S. 314;
317-321; 325-28; 330-31; 334; 336-37; 341-42; 355-57.
S. 128. 1 Die Reisen des Samuel Kiechel, herausgegeben von Dr. K. D. Haszler.
Stuttgart 1866. pag. 52.
– 2 Om det følgende se P. Claussøn: Norriges Bescriffuelse. Kbhvn.
1632, S. 129-30. (Saml. Skrifter. S. 399.) Den norske Sou. Norske Magasin II 20.
Indberetningerne 1590-1600 fra de i Nordlandene og Finmarken ansatte Embedsmænd: Dansk
Rigsark. Svenske Jordebøger no. 219.
S. 133. 1 Norsk Historisk Tidsskrift IV 164-212.
S. 134. 1 Kraft: Top. stat. Beskrivelse over Kongeriget Norge. VI 521.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
