- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
11

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samlede, lod man Drikkevarerne vederfares Ret. De bevarede
Oplysninger giver et ret overskueligt Billede. Paa Fyn ivrede
Biskop Jakob Madsen i Aarene 1591 og 92 stærkt mod den
overhaandtagende Brændevinsdrik ved denne Lejlighed[1]. I Stralsund
tillodes det Aar 1570 at give Gæsterne Rhinskvin, men ikke
Klaret[2].
I Hamborg 1609 indrømmedes der dem ikke blot Rhinskvin,
men ogsaa Klaret og Lutendrank, derimod maatte de ikke
allerede paa dette Punkt af Døgnet spise Marmelade og Sukat [3]. I
Sverige omtaltes det i en lidt senere Tid som en given Sag, at
Gæsterne beværtedes med Vin og Brændevin [4]. Og endelig
mindedes den oprindelige Drik, Øl, i det gamle Navn for Gildet:
"Sporeøllet".

Denne Benævnelse sigtede uden Tvivl til, at Gæsterne, i det
mindste paa Landet og stundom maaske ogsaa i By, alle skulde
være beredne. Maaske var det oprindelig fælles Skik, maaske
kun senere Undtagelse i enkelt Egn, at Forsamlingen, oplivet af
Morgendrikken, straks skulde ytre sin Erkendtlighed mod
Præsten, Brudgommens utrættelige Talsmand. Den ovenomtalte
Præstesøn fra Vestergötland fortæller i hvert Fald, hvorledes
han ved Slutningen af Maaltidet saa sin Fader blive lidt forlegen,
da følgende Overhøring begyndte: "Har Du Sporer?" – "Ja."
– "Har Du Sporer?" – "Ja" o. s. v. "Naa, hvordan er det med
Provsten? Har han Sporer?" – "Nej, gode Venner!" – "Det
var Skade. Vil I andre som jeg, saa samle vi sammen til et Par
Sporer til ham." Derpaa sattes en Tintallerken i Gang Bordet
rundt, enhver lagde sin Skærv derpaa, og sluttelig havnede den
fyldte Tallerken foran Provsten, der takkede for Gaven [5].

Naar Hungeren og Tørsten var stillet, tog Talsmanden Ordet
og opfordrede Brudgommen med Følge til at bryde op. Dette
kaldtes at "tale Brudgommen ud" [6]. Denne tog derpaa Afsked
med sine Forældre, skøndt disse skulde følge med som de andre,
og Toget satte sig saa i Bevægelse.

Hvor dette var til Fods [7], kunde det ikke udfolde sig i sin rette
Anselighed; men til Hest maatte det ofte kunne tage sig prægtigt
ud. Rækkefølgen var given af sig selv, den samme omtrent som
i Mellemsverige endnu ned i det 19de Aarhundrede. Forrest
Brudesvendene, saa Spillemændene, der dog undervejs hyppigt
brød ud og red op paa Høje og Bakker for at lade hele Egnen


[1]
Biskop Jakob Madsens Visitatsbog, udg. af Crone, S. 75 og 247 fg.

[2] Baltische Studien XXI, 168
[3]
Zeitschrift f. Hamburg. Geschichte I, 548.
[4] M. G. Grælius:
Beskr. öfwer Tuna Läns etc. Fögderi uti Calmar Höfdinge Döme.
(Calmer 1774.) S. 212.
[5]
Johannes Sundblad: Gammaldags bruk. (Göteborg 1881.) S. 78-79.

[6]
L. S. Gahm Persson: Beskr. öfver Öland. (Ups. 1768.) S. 170. --
Et Udkast til en saadan Tale paa Svensk, ved en Enkemands Bryllup,
rimeligvis fra omkring Aar 1600, findes i det Store Kgl. Bibl.
"Aflevering fra Geheimearkivet, Svenske Sager, Ecclesiastica",
no. 7.
[7] M. G. Crælius: Beskr. öfwer
Tuna Läns etc. Fögderie uti Calmar Höfdinge Döme. (Calmar 1774.)
S. 419.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free