- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
16

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Brudgom og Brud „tales ud“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det saaledes: "Nærværende kongelige Majestæt lader Eder alle
betakke og tjenstligen vide" . . ., at vi nu skulle bryde op til Kirke.
Ganske vist tilføjes der i det skrevne Udkast, at denne
"kongelig Majestæt" var Brudgommen, der jo, som vi tidligere har set,
nød kongelig Anseelse paa sin Hædersdag, om end det næppe
var Skik just at kalde ham "kongelig Majestæt". Men i en beruset
Forsamling var dette en ypperlig Maade at skaffe sig Ørelyd, en
ubestemt, men virksom Mindelse til brave Dannemænd om, at
det næste Par Skridt fra Bordet ud til Hesten var for Konge og
Fædreland.

I en anden Tale tages Sagen paa hel anden Vis, idet alle raabes
i Gevær. Fanden er ude, "den lede Ægteskabsdjævel, Asmodæus"
er paa Spil! Derfor først alle et Fadervor! Saa afsted til Kirken,
og Fængkrudt paa Bøsserne, at man kan smelde løs paa ham
under Vejs!

I en tredje endelig aabnes der blide, vide Udsigter til fortsat
Glæde. Talsmanden takker dem for, hvad de alt har virket, og
beder dem nu blot følge Bruden til Kirke og saa atter tilbage "til
Maaltid i Gildestuen, at gøre Eder lystige og glade med den Del,
som Gud Almægtigste naadeligen undt og forlent haver, og I
ogsaa selv har hjulpet til med"[1].

Hvad enten nu Talsmandens Ord kom som Stormvinden eller
som den milde Luftning, ud fik han dem tilsidst og stablet op –
Gud vide hvordan – paa de ventende Heste. Udaf dette Mylr
og Virvar af smykkede Kvinder, usikre Mænd, utaalmodige Dyr
og beundrende Tilskuere, under øredøvende Støj af Piber og
Trommer, medens de første Skud brændte løs tidt i farlig
Nærhed af Straatag – formedes saa lidt efter lidt, som ifølge en indre
Lov, et ordnet Festtog. Malerisk og ikke uden Værdighed bugtede
det sig frem gennem Porten ud ad Vejen. Endnu ikke sikre paa
Ligevægten stirrede de fleste med stive Blik frem mod den
gyngende Bue, Hestens Øren beskrev, og kun faa ænsede ude ved
yderste Markled Brudens lille Broder, der tappert brødes med
en jævnaldrende Kammerat. Og dog virkede han til fælles
Bedste. Det var det Sonoffer, som efter gammel Tro krævedes til
Sikring imod, at der under Brylluppet blandt Gæsterne yppedes
Klammeri og voldtes "Dødsslag"[2].

*



[1] Det Store Kongelige
Bibliotek: "Aflevering fra Geheimearkivet, Svenske Sager,
Ecclesiastica no. 7". -- Smlgn. Andr. Jonæ: Thesaurus epistolicus.
(Sthlm. 1619.) 4to, IV, 45.
[2] L. F. Rääf: Saml. t. en
beskrifning öfwer Ydre härad i Östergöthland I, (Linkoping 1856.)
S. 111.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free