- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
21

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En større Forskel medførte dog den føromtalte Overtro, at
Parret ikke maatte uddrage fra et og samme Hus. Paa Landet
ansaa man i Reglen Ulykken for afværget ved, at Brudgommen
om Morgenen kom dragende fra sit Hjem til Bryllupsgaarden,
saa kunde Parret godt følges herfra til Kirken. I By derimod,
hvor Afstanden mellem Hjemmene var saa kort, og det at følges
alle for at være mandstærke mod Overfald var en forlængst glemt
Forsigtighedsregel, holdt man hyppigt paa, at Brudgom og Brud
skulde komme til Kirke i to Optog, hvoraf dog stundom det ene
gik det andet i Møde undervejs.

I Forbindelse hermed uddannede sig saa stedlige eller
landskabelige Forskelligheder, idet man snart holdt paa, at Bruden
skulde komme først til Kirke, snart Brudgommen[1];
eller at
Bruden skulde fremledes af to Mænd, saaledes baade i Sverige og
Norge, medens man i Danmark hyppigt lod hende ledsages af
sine tvende Bruderedersker[2].

Disse Uligheder var dog kun ringe mod det Fællespræg, som
udmærkede Brudetoget og gjorde dette til en egen Art
Festlighed, forskellig fra alt andet i Datiden.

Nutiden har ondt ved at forstaa den Vægt, som tillagdes det at
være med i sligt et Optog, den Iver, hvormed enhver holdt
paa at indtage den ham tilkommende Plads i Skaren.
Her var aabenbart en uklar, men stærk religiøs Stemning til
Stede, ældgamle nedarvede Festindtryk, som man blindt gav sig
hen til. Døende maatte saaledes f. Eks. den gamle Rigsraad
Jørgen Rosenkrans endnu med til et saadant Bryllupstog i Kolding
Fastelavn 1596; han var for svag til at deltage i nogen selskabelig
Sammenkomst, men ikke desto mindre maatte han nødvendigvis
"følge Brudgommen med Raadet til Kirken og fra"[3]. En saa fint
dannet og overlegen Mand som Dr. Otto Sperling kom i heftig
Bevægelse ved Tanken om, at en, der stod Brudgommen fjærnere
end han, muligt skulde gaa forud for ham i Følget. Hans egen
betegnende Beretning, varm endnu, skøndt nedskreven længe efter
Optrinet, lyder saaledes:

"Skyld i vort Uvenskab var Borgmester Jakob Mikkelsen
selv, thi da vi en Gang sammen skulde følge en Brudgom til
Kirke, kom han til mig med Saadanne Ord: "Hr. Doktor! I
fortænker Eder ikke, dersom jeg træder ind for Eder." Jeg svarede:


[1] Det
hyppigste synes i Danmark at have været, at Bruden kom først til
Vielsen. Saaledes f. Eks. ved Frederik den Andens Bryllup 1572.
Ved Prins Christians Bryllup 1634 kom dog Prinsen først. "Et god
Stund derefter kom Prinsessen". (Jørg. Holst: Regiæ Nuptiæ Chr. V
(Kbhvn. 1637.) Bl. 6). Ordene i Nye Danske Magazin II, 275 om
Ribe 1561 kunne forstaas, som om Brudgommen dér kom først til
Kirken og derefter gik Bruden imøde. -- I Sverige først
Brudgommen saa Bruden (Joh. Loccenius: Antiquitat. Sveo-Goth,
S. 288) Senere Bønderskikke i Norden: Til Kirken Bruden
først, fra Kirken Brudgommen først, saaledes i Jylland
og paa Fyn (N. Blicher: Topographie over Vium, Viborg 1795,
S. 194. -- C. M.: Et vesterjydsk Bondebryllup. Folkekalender for
Danmark 1853, S. 111. -- Leerbech: Beskrivelse over Ringe, Odense
1826. S. 87). Brudgommen først til Kirke i Norge (H. Strøm:
Søndmør I, Sorø 1762, S. 555). Brudgom og Brud følges ad:
Vossevangen, Blekinge, Öland (Thott. Mnscr. 1719, 4to,
St. Kgl. Bibi. -- J. J. Öller: Beskr. öfwer Jemshögs Sochn i
Blekinge, Wexiö 1800, S. 223. -- L. S. Gahm Persson: Beskr.
öfwer Öland, Upsala 1768, S. 172) o. s. v., o. s. v.
[2] Allerede i Slutningen af det
16de Aarh. var den danske Skik ved at tabe sig baade hos
Kongehuset og Adelen. Dronning Sophia ledtes ind i Salen af tvende
Mænd. Smlgn. ogsaa: Jens Godissons Ligprædiken over Jørgen
Rosenkrantz. (Kbhvn. 1596.) Bl. G3. Omkring Aar 1600
befales det dog hyppigt fremdeles i Mellemklasserne, at Bruden
skal gaa til Kirke mellem to Kvinder. I Bircherods Dagbog ledes
Bruden (Præstedøtre o. s. v.) altid af to Mænd.
[3] Jens
Gødissøn: Ligprædiken om Jørgen Rosenkrantz. (Kbhvn. 1596.)
Bl. G3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free