Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En større Forskel medførte dog den føromtalte Overtro, at
Parret ikke maatte uddrage fra et og samme Hus. Paa Landet
ansaa man i Reglen Ulykken for afværget ved, at Brudgommen
om Morgenen kom dragende fra sit Hjem til Bryllupsgaarden,
saa kunde Parret godt følges herfra til Kirken. I By derimod,
hvor Afstanden mellem Hjemmene var saa kort, og det at følges
alle for at være mandstærke mod Overfald var en forlængst glemt
Forsigtighedsregel, holdt man hyppigt paa, at Brudgom og Brud
skulde komme til Kirke i to Optog, hvoraf dog stundom det ene
gik det andet i Møde undervejs.
I Forbindelse hermed uddannede sig saa stedlige eller
landskabelige Forskelligheder, idet man snart holdt paa, at Bruden
skulde komme først til Kirke, snart Brudgommen[1];
eller at
Bruden skulde fremledes af to Mænd, saaledes baade i Sverige og
Norge, medens man i Danmark hyppigt lod hende ledsages af
sine tvende Bruderedersker[2].
Disse Uligheder var dog kun ringe mod det Fællespræg, som
udmærkede Brudetoget og gjorde dette til en egen Art
Festlighed, forskellig fra alt andet i Datiden.
Nutiden har ondt ved at forstaa den Vægt, som tillagdes det at
være med i sligt et Optog, den Iver, hvormed enhver holdt
paa at indtage den ham tilkommende Plads i Skaren.
Her var aabenbart en uklar, men stærk religiøs Stemning til
Stede, ældgamle nedarvede Festindtryk, som man blindt gav sig
hen til. Døende maatte saaledes f. Eks. den gamle Rigsraad
Jørgen Rosenkrans endnu med til et saadant Bryllupstog i Kolding
Fastelavn 1596; han var for svag til at deltage i nogen selskabelig
Sammenkomst, men ikke desto mindre maatte han nødvendigvis
"følge Brudgommen med Raadet til Kirken og fra"[3]. En saa fint
dannet og overlegen Mand som Dr. Otto Sperling kom i heftig
Bevægelse ved Tanken om, at en, der stod Brudgommen fjærnere
end han, muligt skulde gaa forud for ham i Følget. Hans egen
betegnende Beretning, varm endnu, skøndt nedskreven længe efter
Optrinet, lyder saaledes:
"Skyld i vort Uvenskab var Borgmester Jakob Mikkelsen
selv, thi da vi en Gang sammen skulde følge en Brudgom til
Kirke, kom han til mig med Saadanne Ord: "Hr. Doktor! I
fortænker Eder ikke, dersom jeg træder ind for Eder." Jeg svarede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
