39 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudetoget til Kirken - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa i Skandinavien have været paavist Sidestykker til, hvad
der Aar 1561 meddeles fra England: „Jeg kender en Præst, som,
naar en af hans Sognebørn skulde have Bryllup, selv tog sin
Sækkepibe og gik i Spidsen for Toget til Kirke, idet han lystigt
blæste for. Saa lod han Sækkepiben ligge paa Alteret, medens
han viede dem og læste Messen; men derpaa blæste han op
paany til Hjemtur“[1].

Snart maatte dog Ulemperne ved denne Støj i Kirken blive
følelige, og allerede Aar 1558 vedtoges det paa Roskilde
Landemode, at Præsterne ved Bryllupper ikke maatte tillade Musik
og Fastelavnsgøgl, hvorved Gudstjenesten forstyrredes
[2]. I Kiel
bestemtes det Aar 1567, at Piber eller Trommer ikke maatte
komme Kirken nærmere end til Gadehjørnet, og saasnart Brud og
Brudgom var komne ind paa Kirkegaarden, skulde Musiken
ophøre[3].
I Bergen fastsattes Aar 1584, at ingen Trommeslager maatte
følge Brudgommen ind paa Kirkegaarden, og intet Skud maatte
løsnes herinde[4].

Lidt efter lidt trak da Støjen sig tilbage fra den egentlige
Kirkens Grund. Det er forskellige Trin i denne Fællesudvikling,
naar det f. Eks. Aar 1686 forbødes i Sverige, at Brudeskaren
kom til Kirken „med trummor, skjutande och hwarjehande
otjentligt buller“[5].
Eller naar det i det 18de Aarhundrede hedder
fra Norge: „Nogle Præster tillader ikke Trommer at komme
længere end til Kirkeristen“[6]. Eller fra Blekinge Aar 1800: „Naar
Brudetoget kommer til Kirken, standser Musiken. Musikanterne
stiller sig op ved Kirkedøren og spiller en Salme“[7].

3.

Det var endnu god Tid, hvori man var kommen til Kirken.
Klokken var, eller burde i det mindste være, ikke stort mere
end 8-9. Ja, gik det efter den strengeste Bestemmelse, var den
endda ikke saa mange. Thi, som det hed i Forordningen af 1610
for København: Brudgom og Brud skulle komme betids udi
Kirken „til første Prædiken naar Klokken slar fem, til Højmesse
naar Klokken er halvgaaen otte“[8]. Til Froprædiken Kl. fem var

[1] John Brand: Popular antiquities of
Great Britain, by Carew Hazlitt II. (London 1870.) p. 103.
[2] Kirkehistoriske Samlinger IV, 458.
[3] Asmus Bremer Chron. Kilense. Thott. Haands. Saml.
no. 1005. Fol., Side 635.
[4] Norske Magasin II, 97.
[5] Sven Bælter: Hist. Anmärkningar om
Kyrko-Ceremonierna, 2. Upl. (Stkhlm. 1783.) S. 535.
[6] Mnscr. Thott. no. 1719, 4to.

[7]
J. J. Öller; Beskr. öfv. Jemshögs Sochn i Blekinge. (Wexiö 1800.)
S. 224.
[8] 8Kjøbenhavns Diplomatarium
I, 586.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/11/0041.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 39 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|