- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
60

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kirkelig Vielse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"fornemmere" Bybefolkning søgte rejst mod, at Tjenestepiger
ved adelige "Bruderederes" Hjælp skulde kunne overstraale
selv en Borgmesterdatter[1]. Men følelig var Afstanden mellem
dengang, da Brudestol havde været Kirkens Æresgave til alle,
og nu, da den var sunken ned til en blot Standsforret.

Hele denne Udvikling foregik ikke jævnt og samtidigt Norden
over, men med forskellig Fart i de enkelte Egne. Aar 1629
anvendtes i Københavns Frue Kirke ved et adeligt Bryllup, som
overværedes af Prins Christian, endnu Brudestol i gammeldags
Form: Parret viedes foran Kordøren og gik derefter op i Koret
og satte sig paa Brudestolen ved Alteret[2]. I en Ordbog fra 1641
forklares endnu "Brudestol", som "den Stol i Kirken, som
gemenlig sættes for Alteret, hvor Brudgom og Brud sidder paa
under Messen, efter de er viede"[3]. Samtidigt var man allerede i
Bergen naaet saa vidt, at til "Brudestol" bestemtes det tredje
Stolestade fra oven paa hver Side, altsaa ikke blot et Sæde nede
i Kirken, men bagved Slotsherrens tvende Stolestader og med
adskilte Pladser paa Mands- og Spindesiden for Brudgom og
Brud[4].
Omkring Aar 1700 var baade Navn og Skik ved at gaa i
Glemme hos de dannede Klasser i Danmark. Underligt fremmed
lyder det derfor i en dalevende Samlers Optegnelser: "I forrige
Tider var det brugeligt, at Brud og Brudgom sad i en Stol i Koret,
naar de skulde copuleres"[5]. I Bogense var man dog ikke fulgt
rigtig med, her leveredes nemlig Aar 1695 ved et Bryllup en
livlig Kamp i Kvindestol Nummer fem, idet Auktionsdirektørens
Husholderske skubbede Byfogdens lille Datter bort fra hendes
bedre Plads, "satte hende hid og did" og brødes med hende,
indtil Faderen kom over Gulvet Barnet til Hjælp. Som Grund
til sin Idræt anførte Husholdersken, at en Bryllupsdag var
Ære-dag for Brudefolkene og deres Venner, og denne Gang hørte
hun til Vennerne, thi hun havde været med at smykke
"Brudestolen", "menendes derfor nok at burde nyde den Ære, som hos
smukke Folk passerer, at sidde for ud i Stolen". Det Hensyn til
Brudestolen, som her krævedes, blev dog ikke taget til Følge,
hun idømtes tværtimod en Bøde af otte Lod Sølv til Kirken for
sin "Overfusenhed"[6].

Medens "Brudestole" saaledes, om end med forskellig Fart,
gik af Brug i Danmarks og Norges Byer, holdt de sig i Sveriges.


[1] Nærværende Skrift X, 156-57,
167-68, 174.
[2] Les voyages
de Mr. Deshayes Baron de Courmesvin. (Paris 1664.) p. 74.

[3] Chr. Ostersson Veylle:
Glossarium juridicum: "Brude-Stol".
[4] Norske Magasin II, 606.
[5] Jac. Thom. Bircherods Optegnelser.
G. K. S. no. 2499, 4to.
[6] Kirkehistoriske Samlinger III, 236-38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free