Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tilbage. Man var nemlig fulgt med det nye, uden derfor helt
at opgive det gamle, havde altsaa blot fordoblet Sengebestigningen,
og lod for en Sikkerheds Skyld Brudeparret gaa til Sengs
formelt om Morgenen, virkeligt om Aftenen, begge Gange under
Iagttagelse af omtrent samme Skikke.
Pudsigheden og Urimeligheden af denne Dobbelthed har givet
sig et lille literært Udtryk, hvor den ganske harmfrit, men med
ikke ringe komisk Kraft kommer til Syne. Det er Anders
Sørensen Vedels Omarbejdelse af den ovennævnte Vise om Hr. Strange
og Dronning Dagmar.
For at forstaa Vanskeligheden ved hans Opgave maa vi erindre
alle de Hensyn, han havde at tage. Han skulde først og
fremmest gengive i sin Tids Aand og Stil Visens lidt forældede
Fremstilling. Morgenbestigningen af Lejet, som Visen omtalte, brugtes
nu ikke længer ved de toneangivende Hoffer. Som kyndig
Historiker vidste sikkert Anders Sørensen Vedel dette, og
Mogens Gøyes talrige Efterkommere, ikke mindst Peder Oxe og
hans Søster Fru Inger, havde vel i hvert Fald oftere fortalt ham
om, hvorledes det var gaaet til den Gang, da deres Bedstefader
havde spillet sin betydeligste Rolle udenlands og blandt Evropas
mægtigste Fyrster været kongelig Brudgom paa Christian den
Andens Vegne i Bryssel. Visen omtalte altsaa Morgen; men
nu var Aften Hofbrug. Hvad om man da gjorde det hele
forstaaeligt og folkeligt ved at lade Junker Strange og Frøken
Dagmar paa ærlig dansk Vis gaa til Sengs sammen baade Morgen og
Aften!
Men først og fremmest sømmeligt. Det var den tidligere
Hofpræst, som omarbejdede Visen; der maatte ingen Misforstaaelse
være mulig af de Barnebeundringens varme Ord, som Visen lod
Frøken Dagmar under Mødet paa Brudesengen rette til sin
Brudgoms smukke Stedfortræder. Derimod kunde det være baade
historisk berettiget, i og for sig passende, og med Betydning just
i disse sidste Tider at lade den unge Brud forhøre sig om sin
kongelige Husbonds Rettroenhed.
Ud fra Saadanne Forudsætninger foretoges Omarbejdelsen.
Junker Strange og Frøken Dagmar gik da første Gang til Sengs
om Formiddagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
