- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa deres Vegne; snart udbragte Brudgommen sin egen, snart
Brudens Skaal og omvendt; stundom endelig stod de alene,
stundom ledsagedes de af alle Brudesvende og Brudepiger[1].
Men alt dette var kun mindre Afvigelser, sammenlignet med det
fælles, den tydelige Efterklang af det hedenske Giftermaal.

*



Afveg allerede denne Dannemands og Dannekvindes
Skaal
meget fra Brudeparrets Skaal i vore Dage, saa blev
Forskellen dog endnu større i, hvad derefter foregik. Ikke blot
bragtes Bollen nu rundt, for at Gæsterne een for een kunde
drikke af Skaalen, men – Skaalen var jo Brudeparrets –
enhver skulde derpaa til Vederlag herfor og Parret til Ære lægge
i den tømte Skaal en Gave til Parret
.

Dette var Gildets mest spændende Øjeblik. Alles Opmærksomhed
var rettet mod, hvad og hvor meget enhver gav. Uger
efter skulde det jo drøftes, om den havde vist Karrighed, den
utilbørlig Storladenhed, og hvad hver enkelts Evne og
Slægtskabsgrad overhovedet bød at give. Kun af og til afbrødes den
isnende Opmærksomhed af Latter og Jubel, naar en beruset tog
Munden for fuld og lovede – thi det var tilladt at give Løfter,
men et Ord her i saa mange Vidners Paahør var afgjort
bindende – lovede af idel Velvilje og af Hjertets Overflødighed det
og det og mere til. Det var farligt her ikke at være ædru og veje
sine Ord. Mangen indsaa for sent, at af megen Tale kommer
Fortrydelse. Tale var Sølv, men Tavshed Guld. Kun eet gjaldt
ikke: Omsvøb; ubarmhjertigt reves Dækket af den indpakkede
Mønt, og højlydt opraabtes, hvad der var blevet givet. Og alt
imens sang Koret: "I Jesu Navn bør al vor Gerning ske", "Salig,
den Mand", "O Ægtestand! du højlyksalig est", eller en anden
Offersalme, medens Køgemesteren samtidigt efter bedste Evne
gjorde Løjer for at ægge Giveren til at aabne for Pungen. En
staaende Vittighed ved denne Lejlighed var følgende Opfordring
til Gæsterne til ikke at betale smaat, selv om Beværtningen
havde forekommet dem lidt tarvelig: "Hvad som er forsømt i
Fadene, ville I oprette i Skaalene"[2].


[1]
Om de indbyrdes Afvigelser se f. Eks.: Andr. Jonæ: Thesaurus
epistolicus. (Stkhlm. 1619.) 4to. IV 48. -- Norske Magasin, I, 585.
-- Thottske Mnscpt. Saml. no. 1719 folio (delvis trykt i Folkevennen,
8de Aargang, Kristiania 1859). -- (G. Gaslander): Beskr. om Swenska
Allmogens Seder. (Stkhlm. 1774.) S. 16; og flere af de følgende
anførte Skrifter.
[2] Peder Syv: Danske
Ordsproge II (1688) S. 287.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free