- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
232

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syv Aar 1695: "At Præsterne sjunge for Brudesenge, skal endnu
være Skik i Sverige, og var her i min Barndom sædvanligt paa
Landet"[1]. Aar 1675 siger en svensk Forfatter, at Skikken er
ophørt hos den svenske Adel for en 30 Aar siden
[2]. Aar 1693
paabødes det i hele Sverige, at Sengeledningen ved Præst under
Salmesang og Bønner skulde foregaa ikke om Aftenen, men "om
Formiddagen straks efter Hjemkomsten fra Kirke"[3] I
Gudbrandsdalen var det endnu Aar 1785 fast Regel, at naar Bruden
om Aftenen var af klædt, skulde synges: "Hvo, som vil salig udi
Verden leve", og naar hun havde faaet Konehuen paa: "Som alle
Ting har sin betimelig Tid"[4].

Som saa ofte ellers har den gamle Skik bidt sig særlig fast i en
Linje fra Skaane op i Mellemsverige. Endnu langt ind i det 19de
Aarhundrede hedder det fra Skytts-Herred i Skaane: "Ved
Midnatstide afklædtes Brud og Brudgom i hele Selskabets
Nærværelse, og naar de var gaaede til Sengs, læste Præsten nogle Bønner
over dem, hvorpaa Klokkeren og hele Forsamlingen istemte
Salmen: "Kom Hellig Aand, Du Herre god"[5].
Intet Under da, at
den gamle Fremgangsmaade endnu i det 19de Aarhundrede
følges paa Yderkanterne, paa Færøerne saa vel som paa de gamle
svenske Øer ved Rigabugten[6].

At den hele Gudstjeneste i sine Velmagtsdage kan have været
udført og fulgt med virkelig Andagt, kan der ikke være nogen
Tvivl om. Vi har Vidnesbyrd herfor, ikke blot naar det hedder
fra Nordlandene om Brudens Iførelse af Konehuen:

         Forældrene, som og derhos monne staa,
         Vemodig tog til at græde;

men naar det i det 19de Aarhundrede berettes f. Eks. fra
Færøerne: Medens Bruden forefindes i Sengen, af klædes
Brudgommen under Salmen: Nu vel an vær frisk til Mode! "Derpaa blev
alt stille, og nu oplæstes Søndags-Aftenbøn efter Kingos Salmebog,
hvori indflettedes nogle Ønsker om Brudeparrets tilkommende
Held, som udpressede Taarer af nogle af de omkringstaaende
Fruentimmers Øjne. Atter blev et Par Vers af en Aftensalme
sjungne, og dermed endte denne Actus, som blev udført med
megen Alvorlighed, ja jeg tør endog sige med megen Andagt"
[7]

Men Alvoren og Andagten var dog den hele Handlings


[1] P. Syvs Kæmpeviser (Kbhvn. 1695). S. 770.

[2] Rudbek: Atlantica I,253.
[3]
Sv. Bælter: Hist. Anmärkningar om Kyrko-Ceremonierna, 2. Upl.
(Sthlm. 1783). S. 527.
[4] H. F. Hiorthøy: Beskr. over
Gulbransdalen (Kbhvn. 1785). I, 141.
[5] (N. Lovén):
Folklifvet i Skytts härad, 2. Upl. (Lund 1868). S. 144.
[6] C. Russwurm. Eibofolke II
(Reval 1855). S. 78.
[7] Magazin f. Rejseiagttagelser, udg. af R. Nyerup,
I, 218-20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free