Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forekommer end alle disse Udslag af det nye i dets Kamp
mod de katolske Minder vor Tid besynderlige og vovede, saa
overgaas de dog af, hvad der gav sig Udtryk, da den lutherske
Opfattelse endelig sad uanfægtet som Eneherre.
Den lutherske Grundtanke var jo, at Kærligheden eller
den Sindenes Samstemmen, der betinger et lykkeligt Ægteskab,
fremgik af og fremkaldtes ved Ægtefællernes
Opfyldelse af de ægteskabelige Pligter ganske med samme
Naturnødvendighed, som Besvangring fører til Fødsel af nyt Liv,
– alt naturligvis under Forudsætning af Guds naadige Vilje. Den
første Betingelse for at blive en god Ægtefælle var da altsaa
Tilbøjeligheden til i snævrere Forstand at opfylde sin Pligt.
Denne Opfattelse maatte, naar den var bleven almindelig
Livsanskuelse, nødvendigvis give sig ganske besynderlige Udtryk.
Lad os, for at undgaa Faren for tilfældig, uren Indblanding, vælge
til Eksempel en Udtalelse af en af Tidens ædleste Personligheder,
Dr. Otto Sperling, der stod lige højt hvad Aandens og
Hjertets Dannelse angik, og hvis Livsforhold havde – ham selv
i øvrigt til liden Baade, thi han maatte bøde derfor med livsvarigt
Fængsel – bragt ham i Forbindelse med Datidens mest formaaende
Mænd og Kvinder. I Fængslets Ensomhed søgte han at faa
Tiden til at gaa ved at optegne sine Erindringer, et mildt og
behersket Opgør med Livet, beregnet paa engang om muligt at naa
til hans Børn som en sidste Hilsen fra deres bortgangne Fader.
Det vil ses, at dette var lutter afklarende Biomstændigheder, der
gør en Udtalelse af denne Mand til en særlig paalidelig
Prøvestok. Vi har allerede tidligere meddelt hans simple og naturlige
Beskrivelse af hans og hans Hustrus Bøn til Gud, da de var
blevne ene i Brudekamret. Derefter fortsætter han som følger:
"Derpaa stege vi i Guds Navn i vor Seng og forholdt os nu
som Ægtefolk sammen, favnede og kyssede hinanden og tilbragte
fast den hele Nat med kærlig Tale. Blandt andet sagde eders
salig Moder til mig disse Ord, som jeg aldrig kan glemme: Jeg
haver eder saa hjertelig kær, og haver haft eder saa kær i mit
Hjerte fra den Dag an, I begærte mig, at jeg med Ord det ikke
kan udsige. Men nu tør jeg aabenbare eder mit Hjerte, at
dersom I mig ikke havde maattet mægtig vorde, jeg aldrig skulde
have giftet mig. I Synderlighed haver jeg eder hjertelig kær der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
