- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
263

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Brudenatten - 12. Bryllupsgæsterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Ægtefællerne, der først sover ind paa Bryllupsnatten, skal dø
først.

Ogsaa andre Maader at tage Varsel af Brudenatten forekommer
i Norden, saaledes f. Eks. af Parrets Stilling. Herom hedder det
blandt andet: "Dersom Bønderne i Norge finder deres Datter og
Svigersøn sovende den første Morgen efter Brylluppet og de
vender Næserne sammen, saa holdes dette for et godt Tegn.
Vender de Ryggen mod hinanden, saa gaar de bedrøvede bort"
[1].

*


12



Naar Brudeparret var bragt til Ro, skulde egentlig efter
gammel Regel ogsaa Gæsterne skilles ad og søge Hvile. Ifølge
Bestemmelserne for Odense Skole f. Eks. maatte ikke Lærerne,
endsige "Daviderne", blive længere ved Brylluppet end til dette
Tidspunkt[2].

Sligt var imidlertid lettere sagt end gjort. Bryllupsgæster
var et Folkefærd, der ikke lystrede almindelige Love. Deres
Mængde medførte dog, at hvad de foretog sig, blev et af
Brylluppets mest iøjnefaldende Mærker. Det har derfor sin Interesse
sluttelig kort at betragte, hvad de paa egen Haand tog sig
for, og hvorledes de skiltes ad
.

Dansen havde udgjort et Foreningspunkt, der samlede de
fleste. Ikke alle deltog dog heri. Langs Væggens Bænke og andet
Steds sad Gubber og yngre mødige, styrkende sig ved en Kande
Vin eller 01, snart parvis sladrende eller drikkende hinanden
til, maaske endog paa Rim, snart flere i Flok med en David i
Midten, der sang Bryllupsviser af friere Art for en snævrere
Kres, snart endelig enlige Enkeltvæsner, der ude over det Trin,
hvor man fandt sig i at høre paa andre, sang, stampede eller
klappede ganske paa egen Haand. Naar det erindres, at Dansen
samtidigt foregik under Sang, vil det forstaas, at Hovedindtrykket
af det hele blev noget sammensat. Det er denne flerstemmige
Melodi, som Peder Palladius beskriver saa pynteligt som muligt
saaledes: "Somme give ogsaa tilkende, at de ere gladhjertige og
sidde og sjunge eller kvæde en dejlig Vise, give en Vise for i


[1] G. K. S. no. 2499, 4to (Bircherods Optegnelser).
[2] Rasm. Nyerup: Hist.-stat. Skildring af Tilst.
i Danm. og Norge III, I, 47-48.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:07 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dagligt/11/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free