Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var da ogsaa tydeligt nok en Tilbøjelighed overalt i
Norden især hos mindre bemidlede til at henlægge Overrækkelsen
af Morgengaven til første Bryllupsdags Aften. Kong Hans
maatte for Købstædernes Vedkommende ligefrem forbyde denne
Skik: "Morgengave maa ikke førmere gives end anden
Bryllupsdag"[1].
Og Adelen baade i Danmark og Sverige synes ikke
at have været stort bedre, for saa vidt man her ofte krævede, at
Brudgommen skulde forud binde sig ved et bestemt Løfte. Et
Udkast paa Svensk til et saadant Løfte i Fyrsters og Ridderes
Paahør, nedskrevet omkring Aar 1600, findes opbevaret endnu,
det bærer den betegnende Overskrift: "Om Søndags Aftenen,
da Morgengaven skal ud loves"[2]. I Lybæk gik man Aar 1566
over til at befale, at kun hos de fornemste Borgere skulde
Overrækkelsen af Morgengaven foregaa Mandag Morgen; hos
Borgere af de lavere Klasser skulde den erlægges allerede Aftenen
forud til Bruden paa Sengen[3].
Sit klareste Udtryk har dog hele denne Tankegang faaet i
Skikkene, saaledes som de har udviklet sig i Telemarken og andre
Steder i det sydlige Norge. Her sælger eller solgte Bruden
ethvert af sine første Skridt paa Ægteskabets Bane kun mod
klækkeligt Vederlag i "Bænkegave" eller "Morgengave".
Brudesvendene, der skulde staa paa Brudens Ret, krævede Penge af
Brudgommen for Tilladelsen til at sidde ved hendes Side ved Bordet,
for at faa hende med til Kirke og sluttelig for at bestige
Brudesengen. Den sidste Gave bestod gerne i Klæde til et rødt Skørt
eller lignende og "først naar de efter lang Disput er blevne enige
herom, maa han uhindret gaa i Seng." Enhver saadan ensidig
Udvikling af en Tankegang medfører hyppigt sin egen Modvægt.
Sammesteds var det blevet Skik, at hvis Brudgommen enten ved
Magt eller ved List kunde komme i Brudesengen trods hendes
Svende, fik Bruden heller ingen Morgengave[4].
En mere forfinet Tankegang var aabenbart den, der frabad sig
al voldsom Indblanding af andre og mente Brudens Ret bedst
værnet, naar det overlodes til hende selv i Enrum med
Manden at tale sin Sag. Det gunstigste Øjeblik for denne
første, ægteskabelige Styrkeprøve var Nattens Stilhed; efterat
de støjende Gæster havde forføjet. sig bort, førend de for snart
atter kunde ventes tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
