Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede Folkeviserne beretter om dette velvalgte Øjeblik til
at faa Morgengave-Spørgsmaalet afgjort. Om den fromme
Dronning Dagmar hedder det: Aarle om den Morgen – Længe før
det var Dag, – Det var Frøken Dagmar – Hun kræved
hendes Morgengav’. Valget af dette Tidspunkt var dog maaske ikke
hendes eget Paafund, men et hende af Moderen meddelt Raad.
I hvert Fald begynder Visen saaledes: Det var Bøhmerlands
Dronning – Hun tager sin Datter at lære: – "Inaar Du kommer
i Danmark ind" – o. s. v., hvorpaa hun opfordrer den vordende
Brud til at forlange i Morgengave Biskop Valdemars Løsladelse
og Bøndernes Fritagelse for Skat. Slagplanen var da vel
Moderens. Men Æren for at have kæmpet den igennem var Dagmars.
Da Kongen afslog hendes Bøn, optraadte hun, hvor ung hun end
var, straks med Bestemthed. Det hjalp ikke hendes Husbond,
at han overlegent bad hende holde sin lille Mund: "I tie kvær,
Dronning Dagmar! – I sige ikke saa!" – Thi: Hun tog
Guldkronen af sit Hoved – Og satte den for Kongen paa Bord: –
"Hvad skal jeg i Danmark gøre! – Mig maa ikke vides et Ord!"
– Og ganske rigtig, lidt efter sendtes to ridende Bud afsted for
efter Kongens Befaling at fuldbyrde Dagmars Ønske[1].
Valdemar Sejrs Indtrædelse i Ægteskabet var overhovedet,
efter Folkeviserne, ingen af Gangene blot Rosendans. Dronning
Dagmar havde henad Morgenstund aflokket ham et farligt Løfte
i Morgengave. Dronning Berengaria synes, straks da de var
blevne ene, at have begyndt at plage ham med urimelige
Forlangender. Denne Gang svarede Kongen imidlertid haardnakket
Nej. Men om hans Sindsstemning kan man maaske slutte fra,
hvad han drømte, da han endelig – efter Vedels Bearbejdelse
af Visen: først henad Morgen – ærgerlig lagde sig til Ro. Hans
første Hustru viste sig for ham og belærte ham om, hvorledes
han bedst skulde blive af med den "bedske Blomme", han nu
havde ægtet[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>