Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var paa høje Tid, at man søgte at raade Bod paa dette
Uvæsen. Aar 1577 samledes derfor Frederik den Anden
med Rigsraadet paa Antvorskov for at enes om de bedste
Midler herimod. Den Forudsætning, som her lagdes til Grund
for Beslutningerne, var, at det overhovedet at give
Morgengave maatte anses for en adelig Forret. Det kunde muligt
være i Strid med Skikkens historiske Oprindelse, idet
Morgengave jo var en Efterklang af det ældgamle hedenske
"Brudekøb"[1] og
Købesummen (mundr") vistnok i hin Tid var bleven
udredet af enhver, alt efter hans Evne til at betale. Det var i
hvert Fald i bestemt Strid med den senere Lovgivning. I Kong
Hans’s Stadsret gaves der jo f. Eks. Regler for, hvorledes
Morgengave skulde erlægges af Købstadfolk[2]. Og endnu Aar 1600
blev lignende Regler givne i Sønderjylland for Flensborgs
Vedkommende[3].
Men det nye Syn stemmede dog ret vel med den historiske
Udvikling, for saa vidt den Skik at holde ikke blot "Fæstensøl",
men tillige "Bryllup" til enhver Tid havde været Rigmands
Forret. I Hedenskabets Dage havde vistnok kun Høvdinge tilladt
sig denne Luksus for ved en storartet Fest ret at understrege
et anseligt Giftermaal. Senere, da Kvinder havde faaet Arveret,
var Skikken bleven mere almindelig, nu kunde man jo nemlig
sikre sig en rig Brud ved at fæste hende alt som Barn. I
saadant Tilfælde var, ofte mange Aar efter Fæstensøllet, Ægteskabets
virkelige Fuldbyrdelse bleven fejret ved en ny Fest, Brylluppet.
Og her var det saa faldet naturligt at gøre "Morgengaven" –
den Rest af Fæstesummen, der ifølge gammel Skik erlagdes efter
første Samleje – til noget stort og anseligt, der kunde svare i
Værdi til, ja overgaa den forlængst erlagte Fæstensgave. Kirken
havde fremmet "Bryllupper" og villigt hjulpet til at give dem
Glans for ad denne Omvej at faa Part med i den ægteskabsstiftende
Magt, som den verdslige Bortfæstning ene var Indehaver
af. Men Middelalderen igennem var det dog ifølge Sagens Natur
kun Samfundets Spidser, der kunde fæste rige Arvinger og
holde Bryllup. "Fæstensøl" var og blev Almenskik, "Bryllup"
Adelfest.
Rigsraadet var da i en vis Overensstemmelse, om ikke med
Sprogbrug, saa dog med den historiske Udvikling, naar det Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
